Acontoskat – frivillig indbetaling for selskaber

Nu er det igen tid til at indbetale acontoskat for de selskaber, der er omfattet af acontoskatteordningen.

skatteinform kontor bygning set udefra
Oversigt

Nu er det igen tid til at indbetale acontoskat for de selskaber, der er omfattet af acontoskatteordningen.

Den ordinære acontoskat betales to gange årligt i lige store rater. Raterne er beregnet af SKAT som 50% af gennemsnittet af de seneste tre års indkomstskat minus den største af periodens eventuelle udbytteskat. Det betyder, at raterne for 2018 er beregnet på grundlag af indkomstårene for 2015, 2016 og 2017.

Acontoskat betales eller nedsættes via Skattekontoen i TastSelv Erhverv.

Betalingsfristerne er for både ordinær og frivillig 20. marts og 20. november, men når de normale frister falder på en søndag, er fristen rykket til den førstkommende bankdag. Selskaber kan på samme datoer indbetale frivillig acontoskat. Herudover er det også muligt at indbetale frivillig acontoskat for 2018 senest den 1. februar 2019.

Nedsættelse af acontoskat

Forventes der en lav indkomst i 2018, kan selskabet anmode om nedsættelse af den ordinære acontoskat. Anmodning om nedsættelse af de ordinære acontoskatter skal ske inden betalingsfristen, henholdsvis 20. marts og 20. november.

SKAT kan efterfølgende bede om den nødvendige dokumentation herfor. Det vil som udgangspunkt være tilstrækkeligt at henvise til de senest foreliggende regnskabsoplysninger, herunder oplysninger om underskud fra tidligere år.

Gode råd

Det må anbefales at udarbejde et estimat over forventet skat til betaling for året. Såfremt selskabet har likviditet til rådighed, kan selskabet med fordel foretage frivillig indbetaling inden 20. november 2018.

Det kan være en god ide at søge om udbetaling af for meget indbetalt acontoskat for 2018, da den overskydende skat ellers først bliver udbetalt i november 2019.

Ved frivillig indbetaling i marts eller november 2018 godskrives et tillæg, medens der skal betales et tillæg ved indbetaling i februar 2019. Disse tillæg fastsættes først sidst på året senest 15-12-2018. Tillægget for 1. og 2. rate var for 2017 0,0%, hvorimod tillægget på 3. acontoskatterate udgjorde 0,6%. Der er næsppe de store udsving for 2018.

Hvis vi tager udgangspunkt i satserne for 2017 vil det ikke kunne betale sig – uanset størrelsen af selskabets lånerente at indbetale frivillig restskat i marts 2018. Hvis selskabets lånerente før skat er under 5,25 % kan det betale sig at indbetale frivillig restskat inden 1. februar 2019.

  1. Selskabet indberetter dette til SKAT via TastSelv Erhverv:

  • Log på TastSelv Erhverv
  • Klik på ” Selvangivelse for fonde og selskaber m.fl.”
  • Klik på ”Acontoskat”
  • Klik på ”Indberet/ændre” ud for den rate, du ønsker at ændre
  • Indberet hvor meget selskabet ønsker at indbetale i frivillig acontoskat
  • Du får nu en kvitteringsdel, med en betalingslinie, som skal anvendes ved indbetaling – se punkt 2 nedenfor.

 

  1. Selskabet kan tidligst 5 dage før betalingsfristen den 20. november 2018 eller den 1. februar 2019 indbetale beløbet til selskabets skattekonto. Dette gøres ved at anvende den modtagne betalingslinje fra kvitteringsdelen, som nævnt under punkt 1 ovenfor.

Bemærk i den forbindelse af betalingslinjen er den samme til alle selskabets indbetalinger til skattekontoen hos SKAT, og indbetalinger til skattekontoen derfor heller ikke er øremærket, men anvendes til dækning af selskabets ældste gæld ifølge skattekontoen.

Hvis selskabet har anden gæld, som selskabet ikke lige har været opmærksom på, da vil den frivillige indbetaling af acontoskat ikke blive effektueret, idet der ikke er tilstrækkelig penge på skattekontoen. Det sker selvom selskabet reelt har overført beløbet til skattekontoen. Beløbet eller en del heraf er blot anvendt til dækning af anden restance!

Vi anbefaler, at der holdes nøje og jævnligt øje med Skattekontoen hos SKAT, så man undgår manglende og for sen betaling.

Årsopgørelsen for selskaber er nu på vej

Årsopgørelsen for selskaber for regnskabsåret 2017 skulle være modtaget i selskabernes digitale postkasse i løbet af oktober. I bedes sende en kopi af årsopgørelsen til SkatteInform, så vi kan kontrollere om årsopgørelsen er korrekt udarbejdet.

Betaling af eventuel restskat for 2017 inkl. beregnet restskattetillæg på 3,1% kan ske fra den 1. november 2018, og skal være sket senest den 21. november 2018

Hvis selskabet skal have overskydende selskabsskat retur, vil beløbet blive overført til selskabets Skattekonto til udbetaling den 23. november 2018.

Kontakt SkatteInform

Vi giver kvalificerede svar på dine skattespørgsmål. Hvis I er interesserede i assistance med opgørelse af den skattepligtige indkomst, står vi gerne til rådighed mod honorar efter nærmere aftale.

Vi påtager os ikke ansvar for dispositioner, der måtte træffes på baggrund af dette nyhedsbrev uden forudgående individuel rådgivning. Ligeledes påtager vi os intet ansvar for eventuelle fejl og mangler.

Relaterede emner

No items found.

Personer som tilbyder dette

Her kan du se hvilke andre skatteinform rådgivere som også tilbyder dette som service område

Kontakt os

Thank you! Your submission has been received!
Oops! Something went wrong while submitting the form.