Udsigt til lavere selskabsskat og dermed lavere skattesats i virksomhedsordningen
Med den netop vedtagne "Vækstplan DK" er der udsigt til lavere selskabsskat og dermed også lavere skattesats i virksomhedsordningen. Til stor glæde for landets mange selskaber samt de selvstændig erhvervsdrivende som anvender virksomhedsordningen. Men den finansielle sektor får ikke glæde af selskabsnedsættelsen.
1. Selskabsskatten nedsættes gradvist til og med 2016
Den nuværende selskabsskat på 25% nedsættes gradvist med 0,5 procentpoint i 2014, 1 procentpoint i 2015 og yderligere 1,5 procentpoint i 2016, hvor den således udgør 22%.
2. Lønsumsafgiften forhøjes gradvist til og med
Den nuværende lønsumsafgift for finansielle virksomheder på 11,1% forhøjes gradvist årligt fra og med 2014 til følgende satser:
2014 = 11,4%
2015 = 12,2%
2016 = 13,6%
2017 = 14,1%
2018 = 14,5%
2019 = 15,0%
2020 = 15,2%
2021 = 15,3%
3. Udskydelse af skattebetaling
Med en nuværende skattesats på 25% og en vished om nedtrapning til 22% over ganske få år, kan det være en god idé at overveje en skatteplanlægning.
4. Kontakt SkatteInform
Vi giver kvalificerede svar på dine skattespørgsmål. Hvis I er interesserede, står vi gerne til rådighed med assistance efter nærmere aftale.
Ring til os på telefon 33 32 10 10
Send en e-mail på info@skatteinform.dk
eller besøg os på www.skatteinform.dk
SkatteInform Statsautoriserede revisorer
Frederiksborggade 54,1 tv.
1360 København K
Vi påtager os ikke ansvar for dispositioner, der måtte træffes på baggrund af dette nyhedsbrev uden forudgående individuel rådgivning. Ligeledes påtager vi os intet ansvar for eventuelle fejl og mangler.