Forhøjede befordringsfradrag for borgere i visse udkantskommuner
Den 20. november 2006 vedtog Folketinget en lov, der viderefører det forhøjede befordringsfradrag for borgere i visse udkantskommuner. Enkelte kommuner, der var omfattet af den gamle ordning vil dog ikke længere være omfattet af disse regler.
Udkantskommuner
Pendlere, der bor i særligt udpegede udkantskommuner kunne i perioden 2004 til 2006 tage forhøjet befordringsfradrag for kørsel over 100 km dagligt mellem sædvanlig bopæl og arbejdsplads. Ordningen indebærer, at fradraget kan beregnes med samme høje sats som for kørsel mellem 24 og 100 km dagligt. Formålet med de nye regler er at videreføre denne ordning for indkomstårene 2007-2013 for visse særligt udpegede kommuner.
Dette indebærer imidlertid, at visse kommuner, der tidligere var omfattet af de særlige regler fremover falder ud af ordningen. Der er dog en 5 års overgangsregel, som vi beskriver nedenfor.
Udkantskommunerne for indkomstårene 2007-2013 er udpeget på baggrund af to objektive samfundsøkonomiske indikatorer, nemlig lav erhvervsindkomst og svag befolkningsudvikling. I alt 16 af de nye kommuner, som Danmark vil bestå af pr. 1. januar 2007, opfylder disse to kriterier.
Vi har vedhæftet et bilag, som viser, hvilke af de gamle kommuner, der fortsat er omfattet af ordningen og hvilke kommuner, der falder ud. Skemaet viser også, hvilke nye kommuner, der bliver omfattet af ordningen.
Hvad betyder det forhøjede fradrag
Nedenstående skema viser virkningen af det forhøjede befordringsfradrag
Eksempel:
110 km. mellem hjem og arbejde = daglig transport 220 km.
Ikrafttræden og overgangsregler
Videreførelse af det forhøjede befordringsfradrag har virkning for indkomstårene 2007 - 2013.
Skattepligtige, der bor i de gamle kommuner, der ikke længere er omfattet af reglerne om forhøjet befordringsfradrag, bevarer retten til det forhøjede fradrag i 5 år fra det tidspunkt hvor retten hertil første gang er opnået.
Bilag:
Kilde: Skatteministeriet
Kontakt SkatteInform
Få kvalificerede svar på dine skattespørgsmål.
Uanset om du har et mindre skattespørgsmål eller ønsker en vurdering af en større skattesag, står vores jurister og statsautoriserede revisorer til rådighed med kvalificeret rådgivning.
Ring til os på telefon 33 32 10 10
Send en e-mail på info@skatteinform.dk
eller besøg os på www.skatteinform.dk
SkatteInform
Statsautoriserede revisorer
Vester Voldgade 9, 2. th.
1552 København V
Artikel nr. 2007-55. 2. februar 2007
Kilde: Lov nr. 1576 af 20. december 2006
Vi påtager os ikke ansvar for dispositioner, der måtte træffes på baggrund af dette nyhedsbrev uden forudgående individuel rådgivning