Udgifter til bistand i skattesager

Hvis revisor yder rådgivning i forbindelse med skatteregnskabet,har

virksomheden fradrag for revisorudgifterne. Der er derimod ikkefradragsret for rådgivning i forbindelse med skattesager. Det erderfor vigtigt at gøre sig klart, hvornår den skattemæssige bistandhar forbindelse til en skattesag, og hvornår der er tale omalmindelig regnskabsmæssig og skattemæssig assistance ellerrådgivning.

Der forventes fremover et stigende antal sager fraskattemyndighederne på dette område.

Baggrund

Efter skattestyrelsesloven § 3A, ydes der godtgørelse forudgifter i forbindelse med skattesager både ved domstolene,Landsskatteretten og skatteankenævnet og ved told- ogskatteregionerne, Told- og Skattestyrelsen og Ligningsrådet, nårsidstnævnte optræder som klageinstanser.

Der er ikke samtidig fradragsret for rådgivning i skattesager,jf. ligningsloven §7Q, stk. 3.

Der vil således kunne være udgifter til bistand i skattesager,hvortil der ikke ydes omkostningsgodtgørelse, og som heller ikke erfradragsberettigede ved indkomstopgørelsen.

Landsskatteretten (TfS 2001,600) har for nylig nægtet fradragfor revisorudgifter i en sag, hvor revisor påstod fradragsret forrevisorudgifter, der vedrørte bistand, indtil den kommunaleskatteforvaltning havde truffet afgørelse.

Det er derfor vigtigt at gøre sig klart, om der er tale omskatte- eller regnskabsmæssig assistance eller en begyndendeskattesag, og hvordan revisor som rådgiver bør forholde sig for atminimere klientens omkostninger.

Hvornår begynder sagen

Følgende kriterier kan efter vores opfattelse opstilles for,hvornår en skattesag er begyndt:

• Indsigelse mod en agterskrivelse, selv om ligningsmyndighedernefrafalder den påtænkte forhøjelse.
• I mindre og ikke komplicerede sager vil agterskrivelsen fraskattemyndighederne ofte være afgørende.
• I større og mere komplicerede sager vil udgifter tilkorrespondance og møder med ligningsmyndighederne om selvangivelsen- forud for agterskrivelsen - også anses for at vedrøre enskattesag.
• Afklarende korrespondance eller mangler ved det indsendteskatte­regnskab, hvis arbejdet er udført efter anmodning fraskattemyndig­hederne længe efter selvangivelsesfristen.

Der vil derimod ikke være tale om en skattesag ifølgende tilfælde:

• Bistand til skatteyder inden der er foretaget enskatteansættelse.
• Indsendelse af dokumentation for selvangivelsen.
• Afklarende korrespondance eller mangler ved det indsendteskatte­regnskab, hvis revisor har udført arbejdet umiddelbart efterudløbet af selvangivelsesfristen, eller hvis revisor på vegne afden skattepligtige efterfølgende indgiver en anmodning om ændringaf skatteregnskabet.

Der findes ikke entydig praksis, der nærmere definerer, hvornårder er tale om en skattesag.

Vores konklusion

Det er betænkeligt, at de kommunale ligningsmyndigheder kanpåføre skatteyder omkostninger, for hvilke der hverken erfradragsret eller omkostningsgodtgørelse. Især hvisligningsmyndighedernes påtænkte forhøjelse senere viser sig at væregrundløs. Der kan påløbe mange omkostninger i en sag i forbindelsemed indsigelser mod en påtænkt forhøjelse.

Rådgiver bør derfor overveje mulighederne for at opnå enighedmed de kommunale skattemyndigheder.

• Er det muligt at opnå en tilfredsstillende forhandlingsløsningmed ligningsmyndighederne, bør sagen ofte løses sammen medligningsmyndighederne, selv om der ikke er fradragsret foromkostningerne herved.
• Er der derimod ikke gode muligheder for at opnå enighed medligningsmyndighederne, bør man overveje at vente med enressource­krævende korrespondance, indtil ligningsmyndighederne hartruffet en afgørelse, og skatteansættelsen er påklaget tilskatteankenævnet eller Landsskatteretten, hvor klienten kan fåomkostningsgodtgørelse.

Under alle omstændigheder bør rådgiver sikre sig behørigdokumentation for den del af bistanden, der er ydet forud forskattesagen, idet der ellers er risiko for, atligningsmyndighederne vil anse hele udgiften for at vedrøreskattesagen.