Kompensation for forhøjede energiafgifter ved skattefri "grøn check"

28.5.2009
Overview

Indførelse af kompensation for forhøjede energiafgifter

Skattereformen, vedtaget d. 28. maj 2009, indfører som kompensation for forhøjede energiafgifter en skattefri "grøn check".

1. Hvem er berettiget af grøn check?

Alle personer over 18 år, som er fuldt skattepligtige eller omfattet af grænsegængerreglerne d. 1. dag i indkomståret, vil modtage denne skattefrie kompensation. Er der flere berettigede i husstanden vil alle ligeledes modtage checken. Personer omfattet af den såkaldte forskerordning i kildeskatteloven §§ 48 E - 48 F, vil ikke modtage checken, da denne ordning ikke er målrettet mod personer med høje personlige indkomster.

Er du berettiget til den grønne check og har børn under 18 år, der er ugift og bor i Danmark ved indkomstårets 1. dag, vil der ydes et yderligere beløb per barn betegnet som supplerende check. Der gives dog kun kompensation for 2 børn.


Den grønne check er indført, da der samtidig er indført højere energi -og miljøafgifter. Blandt andet forhøjes ejerafgiften på dieseldrevne personbiler med kr. 1.000 årligt.


2. Hvor meget får jeg i kompensation ved "grøn check"?

Som udgangspunkt vil kompensationen være kr. 1.300 pr. person og 300 pr. barn. Det skal dog nævnes, at ordningen er afhængig af din indkomst. Der vil således ske et nedslag i beløbet på 7,5%, af din årlige indkomst, som overstiger et grundbeløb på kr. 362.800 (2010).


Nedenstående eksempler viser beregninger af størrelsen af den skattefrie kompensation:

Indkomst

Antal børn

Oversteget grundbeløb

Nedslag

Grøn check

300.000

1

0

0

1.600

350.000

0

0

0

1.300

370.000

0

7.200

540

760

390.000

0

27.200

2.040

0

3. Hvordan modtager jeg "grøn check"?

Vi skal oplyse, at det ikke er en egentlig check, man får tildelt, navnet til trods. I stedet vil beløbet indgå løbende i din forskudsopgørelse, således at dit skattefradrag øges med beløbet.

På både din forskudsopgørelse samt din årsopgørelse for indkomståret vil der være en særskilt linje, hvor den grønne check vil fremgå. Ligeledes vil der være en beregning, for de personer der har et nedslag i beløbet ved højere indkomster. Beløbet på de kr. 1.300 og kr. 300 vil ikke blive reguleret årligt.

Som udgangspunkt vil den supplerende check indgå i moderens forskudsopgørelse, medmindre denne af forskellige årsager ikke har forældremyndigheden.


4. Ikrafttrædelse


Den grønne check ydes første gang i indkomståret 2010.


Ønsker du en oversigt og yderligere information om Skattereformen kan du klikke her.

5. Kontakt SkatteInform


Vi giver kvalificerede svar på dine skattespørgsmål.

Uanset om du har et mindre skattespørgsmål eller ønsker en vurdering af en større skattesag, står vores statsautoriserede revisorer og skattekonsulenter til rådighed med kvalificeret rådgivning.


Ring til os på telefon 33 32 10 10

Send en e-mail på info@skatteinform.dk

eller besøg os på www.skatteinform.dk


SkatteInform

Statsautoriserede revisorer

Vester Voldgade 9, 2. th.

1552 København V


Artikel nr. 2009-6 af 3. september

Kilde: Lov nr. 472 af 12/06/2009 med tilhørende forarbejder


Vi påtager os ikke ansvar for dispositioner, der måtte træffes på baggrund af dette nyhedsbrev uden forudgående individuel rådgivning


skatteinform kontor bygning set udefra

Tilmeld dig vores nyhedsbrev for at være den første til at få skattenyt

Ved at trykke tilmeld accepterer du vores Terms and Conditions.
Thank you! Your submission has been received!
Oops! Something went wrong while submitting the form.

Contact Us

Grazie! Your submission has been received!
Oops! Something went wrong while submitting the form.