Aktuel Skat 46 2006

Overview

Afgørelser fra Skatterådet

Bruttolønsmodellen - medarbejderobligationer

En ny afgørelse fra Skatterådet bevirker, at medarbejderne ved at konvertere en del af lønnen til medarbejderobligationer kan opnå en sikker investering med afkast på indtil over 100%. Og det vel at mærke skattefrit. For arbejdsgiver er ordningen også likviditetsbesparende.

Vi har i Aktuel Skat nr. 9 af 22. april 2004 omtalt en afgørelse, hvor Ligningsrådet godkendte en ordning, hvor de ansatte gik ned i bruttoløn mod til gengæld at modtage udbytte i form af gratis medarbejderobligationer.

Det er afgørende, at der er tale om en reel lønnedgang.

Medarbejderobligationer

En medarbejder kan modtage op til 10 % af årslønnen i medarbejderobligationer. Årslønnen beregnes som nettolønnen med tillæg af såvel egen som arbejdsgivers indbetaling til pension.

I 2006 er de første 4.700 kr. helt skattefri. I 2007 er bundgrænsen 4.900 kr.

Hvis beløbet overstiger 4.900 kr., men dog ikke overstiger 10% af årslønnen, skal arbejdsgiver betale en afgift på 45 % for den del af værdien, der overstiger kr. 4.900. Afgiften skal betales senest en måned efter tildelingen af obligationen. Her er det vigtigt at være opmærksom på, at afgiften, som arbejdsgiver medregner, er indeholdt i de 10 %.

Det er en betingelse for at anvende ordningen:

  • At der er tale om en ordning, der tilbydes alle medarbejdere. (Visse begrænsninger accepteres dog, for eksempel anciennitet, fuldtidsbeskæftigelse). Endvidere har en helt ny afgørelse fastslået, at det er muligt at holde ansatte i udenlandske datterselskaber ude af ordningen.
  • At obligationerne skal være båndlagt i en periode på 5 år.

Ovennævnte er ikke en udtømmende gennemgang af alle betingelserne. Det er vigtigt, at virksomheden konkret undersøger om netop deres ordning opfylder betingelserne for at blive omfattet af ordningen.

Oplysninger om medarbejderobligationsordningen vedlagt attestation fra en advokat eller revisor skal indsendes til SKAT senest den 20. januar i året efter tildelingen af obligationen.

Ordningen er skattefri for medarbejderen, hvis renten på obligationerne på udstedelsestidspunktet ikke er mindre end mindsterenten. Mindsterenten er p.t. 3 %. Den løbende rente er dog skattepligtig.

Ny afgørelse om sikkerhedsstillelse

Små og mellemstore virksomheder har i vidt omfang afholdt sig fra at tilbyde medarbejderne medarbejderobligationsordninger. Men nu er der kommet en ny afgørelse fra Skatterådet, der accepterer, at moderselskabet stiller sikkerhed for obligationerne. Afgørelsen kan formentlig udvides til også at omfatte tilfælde, hvor arbejdsgiver stiller en bankgaranti. Der er et bindende svar på vej om dette spørgsmål.

Muligheder for medarbejderne

Afgørelsen er interessant, idet den åbner op for, at der kan tildeles medarbejderne obligationer uden at der er nogen form for risiko. I visse tilfælde er der tale om en forrentning på over 100 %. Set over en 5-årig periode er forrentningen endnu større.

Det er ikke muligt generelt at sige, hvor meget netop du kan tjene ved at få en del af lønnen konverteret til medarbejderobligationer. Det afhænger af størrelsen af obligationen sammenholdt med din aktuelle beskatning.

I skemaet nedenfor har vi medtaget nogle eksempler på, hvor meget man kan tjene ved at få tildelt obligationer i stedet for løn. I skemaet har vi ikke medregnet forrentningen af obligationen.

Årsløn før obligationer

240.000

360.000

480.000

600.000

Bruttolønsnedgang

21.800

32.700

43.600

54.550

Nettolønsnedgang

12.426

17.004

16.132

20.183

Tildelte obligationer

16.555

24.072

31.590

39.141

Gevinst

4.129

7.068

15.458

18.958

Gevinst i procent

33

42

96

94

Skattesatser for 2007 er anvendt.

Hvis du som i eksemplet tjener 480.000 kr. om året, kan du opspare 31.590 skattefrit ved at få 16.132 kr. mindre i løn efter skat. Du skal så undvære pengene i 5 år, men til gengæld forrentes de med for eksempel 3% om året.

Du skal så kunne undvære 1.344 kr. om måneden i et år.

Fordel for arbejdsgiver

For arbejdsgiver er ordningen også interessant:

  • For det første er ordningen udgiftsneutral, idet såvel obligationerne som afgiften modregnes i medarbejdernes bruttoløn og fratrækkes som en lønudgift.
  • For det andet indebærer ordningen mulighed for store likviditetsbesparelser til en lavere forrentning end kassekreditten. Hvis obligationerne forrentes med 3 % p.a. og arbejdsgiver betaler 1,5% i rente for bankgarantien, svarer det til en samlet rente på 4,5%.

Gode råd

Tildeling af medarbejderobligationer er en oplagt mulighed for mindre virksomheder, der ikke kan eller vil tilbyde medarbejderne aktier. Den kan endvidere anvendes af virksomheder, der ikke er organiserede som aktie- eller anpartsselskaber.

Ordningen skal indberettes til SKAT. Hvis ordningen ikke opfylder lovens betingelser, vil den blive underkendt og hele beløbet vil blive anset for skattepligtigt.

Det er derfor vigtigt, at virksomheden nøje har undersøgt, om betingelserne for den skattefrie medarbejderordning er opfyldt. Virksomheden bør derfor kontakte en skatterådgiver eller revisor, for at gennemgå hele aftalegrundlaget.

Vi følger løbende udviklingen i lovgivningen og praksis. Der er således sket store ændringer i såvel lovgivningen som praksis inden for de seneste to år.

Kontakt SkatteInform

Få kvalificerede svar på dine skattespørgsmål.

Uanset om du har et mindre skattespørgsmål eller ønsker en vurdering af en større skattesag, står vores jurister og statsautoriserede revisorer til rådighed med kvalificeret rådgivning.

Ring til os på telefon 33 32 10 10

Send en e-mail på info@skatteinform.dk

eller besøg os på www.skatteinform.dk

SkatteInform

Statsautoriserede revisorer

Vester Voldgade 9, 2. th.

1552 København V

Artikel nr. 2006-46. 08. september

Kilder: SKM 2006-426 SR og SKM 2006-514 SR

Vi påtager os ikke ansvar for dispostioner, der måtte træffes på baggrund af dette nyhedsbrev uden forudgående individuel rådgivning

skatteinform kontor bygning set udefra

Tilmeld dig vores nyhedsbrev for at være den første til at få skattenyt

Ved at trykke tilmeld accepterer du vores Terms and Conditions.
Thank you! Your submission has been received!
Oops! Something went wrong while submitting the form.

Contact Us

Grazie! Your submission has been received!
Oops! Something went wrong while submitting the form.