Taylan Secilmis

Skattefri kørsels- og rejsegodtgørelse for 2025

22.11.2024
Oversigt

Nedenfor finder du de nye satser for befordringsfradrag, samt skattefri kørsels -og rejsegodtgørelse for 2025.

Satserne for skattefri kørselsgodtgørelse i 2025:

Satsen for kørsel over 20.000 km stiger fra 3,79 kr. pr. km til 3,81 kr. pr. km, og satsen for kørsel under 20.000 km er uændret i forhold til sidste år. De mindre justeringer skyldes en forventet lavere benzinpris for bilejere i 2025.

·          Bil/Motorcykel op til 20.000 km/år: 3,81 kr./km

·          Bil/Motorcykel over 20.000 km/år: 2,23 kr./km

·          Cykel, knallert m.m.: 0,63 kr./km

Befordringsfradrag for 2025

Medarbejdere kan tage fradrag for transport mellem hjem og arbejde, uanset transportform. Satserne er:

·          0-24 km: Intet fradrag

·          25-120 km: 2,23 kr./km

·          Over 120 km: 1,12 kr./km (dog 2,23 kr. i visse yderkommuner).

Satserne for rejsegodtgørelse i 2025

Den skattefri rejsegodtgørelse som virksomheder kan betale til medarbejdere under arbejdsrelaterede rejser er forhøjet både for kost og logi. Den skattefri godtgørelse for kost stiger fra 574 kr. til 597 kr. pr. døgn. og satsen for logi stiger fra 246 kr. til 256 kr. pr. døgn.

·          Kostsats: 597 kr.

·          Logisats: 256 kr.

·          Småfornødenheder: 25 % af kostsatsen svarendetil 149,25 kr.

Hvis medarbejderen får fri kost, reduceres kost satsen med 15 % for morgenmad og 30 % for frokost og aftensmad. For rejser kræves minimum 24 timers varighed og overnatning. Medarbejdere kan alternativt tage fradrag for dokumenterede rejseudgifter.

Loftet for rejsefradrag er i 2025 på 32.800 kr.

Faldgruber ved udbetaling af kørsels -og rejsegodtgørelse

Det er vores vurdering, at skattemyndighederne har skærpet deres kontrol med udbetaling af skattefri rejse- og kørselsgodtgørelse. Derfor viser vi nedenfor nogle af de faldgruber, som mange overser:

Virksomheden skal dokumentere den erhvervsmæssige rejse og kørsel:

-  Der skal køres i medarbejderens egen bil

-  oplysninger som navn på modtager med identifikations nummer.

-  formål og delmål med den erhvervsmæssig kørsel/rejse

-  datering for kørslen eller rejsen

-  det kan være nyttigt at notere tidspunkt forudrejse og hjemkomst

-  antal kilometer og oplysninger om adresse fra og til

-  ved kørsel fra sommerhus vil der maks. kunne udbetales godtgørelse for den korteste afstand mellem arbejdsplads og sommerbolig/sædvanlig bopæl.

-  de anvendte satser må ikke overstige ovenstående satser.

-  Der kan maksimum betales skattefri kørselsgodtgørelse i 60 dage ved kørsel hjem og samme arbejdsplads inden for 12 måneder for hver arbejdsgiver.

-  60 dages reglen brydes, når medarbejderen harkørt 60 dage i træk på andre arbejdspladser inden medarbejderen kan få udbetalt til den første arbejdsplads igen.

-  Arbejdsgiveren skal føre synlig kontrol med alle kørsels og rejse afregninger.

-  Medarbejderen skal have en normal løn. Der må ikke ske løn reduktion som følge af udbetaling af skattefri kørsels- og rejsegodtgørelse.

Overstiger godtgørelsen statens takster, beskattes hele beløbet.

Selvom det ikke fremgår af bestemmelserne i loven eller er et krav, er det vores erfaring at SKAT også kan bede om oplysninger om det tidsrum den erhvervsmæssige kørsel eller rejse er foretaget. Bemærk, at Skattestyrelsen ikke kan kræve det, men de anmoder om disse oplysninger af kontrol hensyn.  

Det er en forudsætning for udbetaling af skattefri rejse og kørselsgodtgørelse, at arbejdsgiveren kontrollerer at alle betingelserne for udbetaling af skattefri godtgørelse er opfyldt. SKAT har mulighed for at træffe afgørelse om beskatning af medarbejderne og rejse krav mod arbejdsgiveren om betaling af manglende tilbageholdt kildeskat, hvis den fornødne dokumentation ikke foreligger.  

For hovedaktionærer:

Bemærk, at der for hovedaktionærer er en skærpet bevisbyrde, der betyder at Skattestyrelsen kan beskatte udbetalt skattefri kørsels- og rejsegodtgørelse, hvis de ikke mener,at der foreligger tilstrækkelig dokumentation.

Henvisning: https://www.skatteinform.dk/graenser-og-satser

Kontakt SkatteInform

Ring til os på telefon 33 32 1010

Send en e-mail på info@skatteinform.dk

Du kan blive kontaktet af en medarbejder fra SkatteInform statsautoriseret Revisionspartnerselskab ved brug af nedenstående kontaktformular. Dine personoplysninger vil blive behandlet i overensstemmelse med persondataforordningen.

Ansvarsfraskrivelse

Vi påtager os ikke ansvar for dispositioner, der måtte træffes på baggrund af dette nyhedsbrev uden forudgående individuel rådgivning. Ligeledes påtager vi os intet ansvar foreventuelle fejl og mangler.

skatteinform kontor bygning set udefra

Tilmeld dig vores nyhedsbrev for at være den første til at få skattenyt

Ved at trykke tilmeld accepterer du vores Terms and Conditions.
Thank you! Your submission has been received!
Oops! Something went wrong while submitting the form.

Kontakt os

Thank you! Your submission has been received!
Oops! Something went wrong while submitting the form.