Kvalifikation af indkomst fra selvstændig erhvervsvirksomhed

1.1.2018
Oversigt

Regeringen har indført en ny lov, der kan have vidtrækkende konsekvenser ved deltagelse i transparente selskaber. Denne lov omfatter Partnerselskaber, Kommanditselskaber og Interessentskaber.

Loven har følgende ordlyd, jf. LL §4:


”Deltagelse i et skattemæssigt transparent selskab er ikke i sig selv tilstrækkeligt til, at deltagerens indkomst fra det skattemæssigt transparente selskab kan anses for indkomst ved selvstændig erhvervsvirksomhed.”


Efter praksis på området har deltagere i skattemæssigt transparente selskaber været anset for selvstændigt erhvervsdrivende. Dermed har deltagere i et transparent selskab kunnet drive selvstændig erhvervsvirksomhed og opspare overskud i virksomhedsordningen. Dette er nu længere ikke nok i sig selv til at blive anset for selvstændigt erhvervsdrivende. Hvis man efter de nye regler ikke længere anses for selvstændigt erhvervsdrivende vil opsparet overskud komme til beskatning.

Bestemmelsen skal ses i sammenhæng med begrænsning i anvendelse af underskud fra transparente selskaber med begrænset hæftelse. Således kan deltagerne risikere, at underskud ikke kan modregnes i anden virksomhedsindkomst/indkomst og at overskud ikke kan opspares. Dog kan underskud modregnes i senere overskud fra samme virksomhed.


Specielt partnerselskaber er blevet meget populære de sidste par år i det liberale erhverv. Nogle af disse partnerselskaber har mange deltagere og dermed små ejerandele.

Baggrunden for den nye lov er en skatterådsafgørelse fra 2015 SKM2015.729.SR, som fastslog at en ansat i et partnerselskab kunne blive anset som selvstændigt erhvervsdrivende ved at eje en mindre andel B-aktier i et partnerselskab. Dermed kunne den løn den ansatte medejer hidtil havde modtaget for sit arbejde i partnerselskabet nu klassificeres som erhvervsindkomst og dermed nøjes med en foreløbig beskatning af aflønningen på 22% og mulighed for fremførelse af den fulde beskatning via konto for opsparet overskud i virksomhedsordningen. Derudover skulle arbejdsgiveren ikke indeholde A-skat ved udbetaling af lønindkomsten. Det er denne praksis, der nu er ændret ved lov, så der skal skelnes imellem erhvervsindkomst og løn.

Vor vurdering:

Lovforslaget har således til hensigt at ramme lønmodtagere med beskedne andele i transparente selskaber. Men lovforslaget er mere vidtrækkende, idet at alle deltagere i transparente selskaber nu bør vurdere om de opfylder betingelserne for at være selvstændigt erhvervsdrivende.

Ved vurderingen af spørgsmålet om der er tale om selvstændig erhvervsvirksomhed skal der fremadrettet foretages samme vurdering som tidligere. Dette uanset hvilken organisationsform, der benyttes.

Der er under forhandlingerne vakt bekymring for om dette lovforslag har for vidtrækkende konsekvenser. Skatteministeriet vil efter en periode på 3 år se på skatterådsafgørelser om bindende svar på området. Det vil være spændende at se om denne praksis vil få betydning i flere tilfælde end tiltænkt.

Det er vor vurdering, at loven især skal danne lovhjemmel til at foretage en konkret vurdering af, hvem der er rette indkomstmodtager. Er det vederlag for deltagerens arbejde for selskabet eller er der tale om vederlag for deltagelse i en erhvervsmæssig virksomhed, som drives via et transparent selskab.

Forhold, som taler for, at der er tale om et lønmodtagerforhold:


• Hvis den pågældende deltager er underlagt instruktion af en ledelse.
• Hvis ejerandelen er lille (ubetydelig reel økonomisk risiko) i forhold til det modtagne vederlag og arbejdsindsats.

Forhold, der taler for at være selvstændig erhvervsdrivende:


• At deltageren har påtaget sig en reel økonomisk risiko eller en hæftelse.
• At deltageren ikke arbejder under lønmodtagerlignende forhold
• At vederlaget for deltagelse i virksomheden beregnes efter ejerandel og på grundlag af virksomhedens resultat.

Som eksempel kan nævnes, at deltagerne i et interessentskab hæfter personligt, direkte solidarisk og ubegrænset. Dette taler for, at de automatisk påtager sig en økonomisk risiko. Deltagere i partnerselskaber og kommanditselskaber er således i større risiko for at blive ramt af lovændringen, da disse kun hæfter begrænset.

Kontakt SkatteInform
Vi giver kvalificerede svar på dine skattespørgsmål. Hvis I er interesserede i assistance med moms- og skattetjek, står vi gerne til rådighed mod honorar efter nærmere aftale.

Ring til os på telefon 33 32 10 10
Send en e-mail på info@skatteinform.dk
eller besøg os på www.skatteinform.dk

SkatteInform Statsautoriseret
Revisionspartnerselskab
Frederiksborggade 54 1. tv
1360 København K


Vi påtager os ikke ansvar for dispositioner, der måtte træffes på baggrund af dette nyhedsbrev uden forudgående individuel rådgivning. Ligeledes påtager vi os intet ansvar for eventuelle fejl og mangler.

skatteinform kontor bygning set udefra

Tilmeld dig vores nyhedsbrev for at være den første til at få skattenyt

Ved at trykke tilmeld accepterer du vores Terms and Conditions.
Thank you! Your submission has been received!
Oops! Something went wrong while submitting the form.

Kontakt os

Thank you! Your submission has been received!
Oops! Something went wrong while submitting the form.