Hvis din boligskat er steget fra 2024 til 2025 kan du nedsætte din boligskat til samme niveau som i 2024. Derved vil du ikke betale skattestigningen i 2025, og i stedet få et indfrysningslån på beløbet. Fristen for at vælge eller fravælge om du vil have et indefrysningslån af stigninger i boligskatten er slutningen af 2024.
Renter af indefrysningslån.
Frem til 2024 var det kommunen, der gav indefrysningslån for stigning af grundskyld. Disse lån var rentefri. Fra og med 2024 er det staten,det vil sige at grundskylden nu opkræves via din forskudsopgørelse og dermed din skat.
Hvis du vælger at indefryse stigninger i grundskylden, skal du fra 2025 betale renter af lånet. Indfrysningslån fra 2024 stiftes i 2025, hvorfor der først vil blive tillagt rente tilskrivning i 2025. Rentesatsen for 2025 er fastsat til 2,66%. Renten er fastsat til 3,54 fratrukket rente nedslag på 25% svarende til 2,66%.
Lånet skal tilbagebetales ved salg af boligen, eller hvis du frivilligt vælger at betale gælden helt eller delvist. Renter af gælden er ikke fradragsberettigede.
Automatisk indefrysning
Hvis du frem til 2024 havde indefrysningslån på grundskyld hos kommunen, vil du automatisk få et indefrysningslån hos SKAT af prisstigningerne for 2024, indtil du afmelder dig igen.
Hvis Skattestyrelsen har opkrævet for lidt boligskat for 2024 vil den resterende forskel automatisk blive indregnet i indefrysningslånet.
Det er frivilligt om du vil fravælge indefrysningslånet. Du kan fravælge det på din forskudsopgørelse for 2025.
Sådan til- eller fravælger du indefrysningslån:
- Log på TastSelv/Borger
- Vælg Forskudsopgørelsen for det år, du vil fravælge ordningen
- Rul ned til Eksisterende ejendomme og grunde, og vælg ejendommen
- Klik på Vælg eller fravælg indefrysningslån til betaling af stigninger i din boligskat
- Vælg Ja eller Nej under Ønskes indefrysningslån til betaling af skattestigninger
- Vælg Registrer
- Vælg Beregn
- Vælg Godkend
Du vil herefter modtage en ny forskudsopgørelse med ændrede opkrævninger af boligskatten.
Fordele og ulemper ved indefrysningslån
Fordele:
• Du sparer likviditet her og nu.
• Ingen renter eller gebyrer frem til og med 2024.
• Hvis du kan investere likviderne til en bedre rente end 2,66% efter skat.
• Hvis du ikke kan betale udgiften her og nu.
Ulemper:
• Når ejendommen sælges, skal det indefrosne beløb betales tilbage. Det vil reducere overskuddet ved salget.
• Hvis de likvide midler står på en bankkonto, hvor rentetilskrivningen er lavere end 2,66% efter skat. For tiden vil de fleste indlånskonti ikke give en rente på 2,66% efter skat.
Sikkerhed for lånet:
Du stiller automatisk sikkerhed for lånet i form af en panteret, som ikke skal tinglyses.
Pensionister
Hvis du eller din ægtefælle er berettiget til folkepension eller modtager efterløn/pension gælder de samme lånevilkår som for indefrysningslån.
Kontakt os
Har du brug for hjælp eller rådgivning vedr. indefrysningslån kan du kontakte SkatteInform via vores kontaktformular nedenfor.
Ring til os på telefon 33 32 10 10
Send en e-mail på info@skatteinform.dk
SkatteInform Statsautoriseret Revisionspartnerselskab
Frederiksborggade 54 1. tv
1360 København K
Ansvarsfraskrivelse:
Vi påtager os ikke ansvar for dispositioner, der måtte træffes på baggrund af dette nyhedsbrev uden forudgående individuel rådgivning. Ligeledes påtager vi os intet ansvar for eventuelle fejl og mangler.