Som led i finanslovsforliget blev et forslag vedrørende optionerog warrants endelig vedtaget den 12. december 2000.
Konkret betyder loven, at arbejdsgiver og lønmodtagerkan aftale, at arbejdsgiver betaler en afgift eller deponereraktier til afløsning af den skat som medarbejderen skulle betale påudnyttelsestidspunktet.
Desuden sidestilles warrants medmedarbejderoptioner.
Tegningsretter
Efter de nye regler sidestilles tegningsretter eller warrantsmed optioner, når de tildeles i ansættelsesforhold.
Fremover vil personalegodebeskatningen for warrants tildelt iansættelsesforhold først indtræde, når tegningsretten anvendes tiltegning af aktier eller afstås.
Der skal også betales arbejdsmarkedsbidrag ogSP-bidrag af værdien af tegningsretten.
Fordelen, der bestod i at værditilvæksten i perioden fraretserhvervelsestidspunktet til tegningstidspunktet kun blevbeskattet som aktieindkomst, er nu ikke længere til stede. Tilgengæld bærer medarbejderen ikke risikoen ved eventuelt værdifaldpå aktierne, idet han blot kan undlade at tegne aktier, og ikke harbetalt skat ved tildelingen af warrants.
Selskabets fradragsret
I lighed med hvad der er gældende for så vidt angårmedarbejderoptioner, er der indført fradragsret for selskabet forudgifter i forbindelse med warrant-ordninger i det omfang, der ertale om ordninger omfattet af ligningslovens § 28.
Begrænset skattepligt ogfraflytterbeskatning
Begrænset skattepligt
Selv om vederlag i form af optioner og warrants er B-indkomst,vil det fremover være undergivet begrænset skattepligt, hvis dissetildeles i ansættelsesforhold i Danmark. Begrænset skattepligtigeblev ikke tidligere beskattet af optioner og warrants.
Fraflytterbeskatning
Flytter medarbejderen ud af landet inden udnyttelsen, skal derske fraflytterbeskatning.
Der vil blive mulighed for henstand, omberegning ved afståelseeller udnyttelse samt bortfald af fraflytterskatten vedgenindtræden af skattepligt.
Afgift eller deponering afaktier
En af ulemperne ved aktieordninger omfattet af ligningslovens §28 var, at medarbejderne i mange tilfælde var nødt til at sælge endel af de erhvervede aktier for at skaffe likviditet tilskattebetalingen. Denne ulempe vil de nye regler nu råde bod på vedat give virksomheden adgang til at erlægge skattebetalingen i formaf en afgift eller deponere aktier svarende til afgiftens størrelsetil Vækstfonden.
Afgiften
I stedet for at medarbejderen skal betale en skat på indtil 63 %inkl. AM-bidrag, kan arbejdsgiver og medarbejder skriftligt aftale,at selskabet betaler en afgift på 40% til staten.
Beslutningen om at betale en afgift skal træffes senest på dettidspunkt, hvor medarbejderens skat ville være udløst, dvs. ved købeller tegning af aktier.
Afgiften kan indbetales på tre måder:
- kontant betaling
- aflevering af aktier
- deponering af aktier
1. Kontant betaling
Erlægges afgiften kontant, tilfalder afgiften statskassen.
2. Aflevering af aktier
Afgiften kan også betales ved aflevering af aktier tilVækstfonden. Der er i så fald sket en afståelse af aktierne.
3. Deponering
I stedet for at indbetale afgiften kontant eller aflevere aktiertil Vækstfonden, kan selskabet vælge at deponere aktier i etpengeinstitut. Der skal deponeres aktier svarende til afgiftensværdi.
Fordelen ved at deponere aktier i stedet for at betale en afgifter, at deponering af aktier ikke belaster likviditeten, hverken iselskabet eller hos medarbejderen.
Selskabet bevarer de forvaltningsretlige beføjelser over dedeponerede aktier.
De økonomiske rettigheder tilkommer derimod Vækstfonden,herunder retten til udbytte.
Aktierne i depotet kan gøres til genstand for omstruktureringer.I forbindelse med kapitaludvidelser skal Vækstfonden også stilles,som om den havde ejet aktierne.
Frigørelse af deponeredeaktier
Frigørelse af de deponerede aktier kan ske enten ved
- kontant indløsning eller
- aflevering af aktier til Vækstfonden
Det er aktiernes handelsværdi på frigørelsestidspunktet, somselskabet
skal betale.
Afleveres aktierne til Vækstfonden, er det Vækstfonden, der skalsælge
aktierne.
Børsnoterede aktier
Er de deponerede aktier børsnoterede aktier, kan selskabet tilenhver tid
frigøre dem ved at betale børskursen.
Unoterede aktier
Hvis de deponerede aktier er unoterede, kan selskabet kunfrigøre de
deponerede aktier, hvis der er sket handler med selskabetsaktier eller
hvis der er fremsat bindende tilbud af reelt uafhængigeparter.
Deponeringen skal være afviklet senest 9 år efterdeponeringen.
Skattemæssige forhold
Medarbejderen er ikke skattepligtig af afgiften.
Hvis det aftales at anvende ordningen med, at selskabet betaleren afgift, bortfalder selskabets fradragsret for udgifter forbundetmed options- eller warrantordningen.
Statskassen har således stort set opnået provenumæssigneutralitet. Afgiften svarer til en skat på 60%, når der tageshøjde for den manglende fradragsret i selskabet.
De samlede omkostninger i selskabet stiger ikke på trods af, atselskabet ikke har fradragsret for aktieudstedelsen.
Medarbejderen får omtrent det samme nettobeløb udbetalt blot iform af aktier.
I vores Skatteguide januar 2001 har vi en artikel om warrants,optioner og medarbejderaktier. I artiklen er der et regneeksempel,der belyser ovenstående.
Skattebetalingen til staten eller Vækstfonden er den sammeselskabets manglende fradragsret taget i betragtning.
Det bør dog iagttages, at udbytte af eventuelt deponerede aktiertilfalder Vækstfonden.
Forhold til selskabsretten
For at kunne udnytte ordningen ved at deponere eller aflevereaktier til Vækstfonden, er det nødvendigt, at selskabet harerhvervet egne aktier.
Idet et anpartsselskab ikke kan erhverve egne anparter, erordningen ikke umiddelbart interessant for anpartsselskaber.Anpartsselskaber kan naturligvis vælge at erlægge afgiften kontant,men samlet set forekommer det ikke særliglikviditetsbesparende.
SkatteInforms vurdering
Den nye ordning er en ren finansieringsmodel. Løsningen med atbetale en kontant afgift forekommer ikke overbevisende, idet detkan være vanskeligt at se fordelen heraf fremfor at betale skat.Hvis medarbejderen ikke betaler topskat, må det direkte være taleom en ulempe, idet afgiften som ovenfor anført svarer til enskattebyrde på 60%. Hvis medarbejderen betaler topskat er der enmariginal fordel svarende til 3%.
Vælger virksomheden at deponere aktier, må det tages ibetragtning, at udbyttet tilfalder Vækstfonden. Et udbytte som ikkegodskrives selskabet ved en senere indløsning af de deponeredeaktier.
Ikrafttræden
Loven har virkning fra indkomståret 2001