Vestre Landsret fastslog ved dom af 25. september 2001, at derikke er hjemmel til at beskatte udlejer af en fiktiv lejeindtægt.Skatteministeriet fandt, at dommen på grund af sine præmisserskabte usikkerhed om retstilstanden og ankede dommen tilHøjesteret. Højesteret afsagde dom i sagen den 29. oktober2002.
Højesterets dom af 29. oktober2002
To søstre ejede i fællesskab en lejlighed. Lejligheden varudlejet til den ene søsters datter for 3.200 kr. om måneden.Markedslejen var 4.500 kr.
Skatteforvaltningen og Landsskatteretten ville beskatte søsterenaf hendes andel af forskellen mellem markedslejen og den faktiskbetalte leje på 3.200 kr. eller 7.800 kr. om året. Som hjemmel blevder henvist til Statsskattelovens § 4, stk. 1, litra b.
Vestre Landsret mente ikke, at der i den konkrete sag varhjemmel til at beskatte søsteren af en fiktiv lejeindtægt. Sombegrundelse henviste retten blandt andet til Højesterets domrefereret i TfS 1998,584 om rentefiksering.
Højesteret fandt, at der er hjemmel til at beskatte søsteren afen fiktiv lejeindtægt i medfør af Statsskattelovens § 4 stk. 1,litra b.
Vores vurdering
Det har fra flere sider været hævdet, at Højesterets dom omrentefiksering kunne finde analog anvendelse på andre tilfælde afindkomstfiksering.
Højesteret har nu slået fast, at dette i hvert fald ikke ertilfældet for så vidt angår fiksering af husleje.
Dommen kan imidlertid ikke tages som udtryk for, at der erhjemmel til indkomstfiksering på alle andre områder end vedrentefri lån. Højesteret mente imidlertid, at der istatsskattelovens § 4, litra b var særskilt hjemmel til atfastsætte huslejen skønsmæssigt.
På andre områder, hvor en indkomstfiksering ikke er særskiltreguleret, er der kun hjemmel til at foretage en indkomstfiksering,hvis der foreligger en omgåelse af skattelovgivningen.
I koncernforhold og hovedaktionærforhold er der indført hjemmeli ligningslovens § 2 til at korrigere priser ved økonomisketransaktioner.