Arbejdsmarkedsbidrag, når arbejdsgiver ikke er dansk

1.1.2004
Oversigt

Lønmodtagere skal betale AM-bidrag af løn fra udenlandsk arbejdsgiver

Folketinget vedtog den 4. juni 2004, at lønmodtagere, der er skattepligtige til Danmark, fremover skal betale AM-bidrag af løn fra udenlandsk arbejdsgiver

Det er væsentligt at være opmærksom på, at ændringen kun omfatter personer, der

  • er fuldt skattepligtige til Danmark. Det vil sige, at de fortsat har helårsbopæl til rådighed i Danmark.
  • er socialt sikret i Danmark. Udstationerede kan typisk vælge at være omfattet af danske regler om social sikring i op til 3 år, afhængigt af aftalen med de enkelte lande.

Før ændringen skulle en lønmodtager ikke betale AM-bidrag ved arbejde i Danmark for en udenlandsk arbejdsgiver, eller når lønmodtager arbejdede i udlandet for en udenlandsk arbejdsgiver. Dette var gældende, selv om lønmodtageren var omfattet af dansk lovgivning om social sikring.

De nye regler

Nu skal du også betale AM-bidrag i følgende tilfælde:

  • Hvis du fortsat er under dansk social sikring og fuldt skattepligtig til Danmark, skal du fremover betale AM-bidrag, selv om du arbejder i udlandet for en udenlandsk arbejdsgiver.
  • Hvis du både har indkomst fra en dansk arbejdsgiver og en udenlandsk arbejdsgiver, skal du også betale AM-bidrag af den løn, du optjener hos en udenlandsk arbejdsgiver, og ikke kun af den danske indkomst.
  • Hvis du arbejder i Danmark for en arbejdsgiver uden fast driftssted eller uden hjemting i Danmark, skal du også betale AM-bidrag.
  • Er du medlem af bestyrelsen i et udenlandsk selskab, skal du betale AM-bidrag, hvis du er fuldt skattepligtig i Danmark. Det gælder, uanset om du arbejder i Danmark eller i udlandet.
  • Endelig skal du betale AM-bidrag af indbetalinger til en pensionsordning foretaget af en tidligere arbejdsgiver, selv om du efterfølgende er flyttet fra Danmark.

Særligt om dobbeltdomicilerede

Hvis du har en bopæl til rådighed såvel i Danmark som i udlandet, skal skattemyndighederne træffe afgørelse om, i hvilket land du anses for hjemmehørende. Hvis du ikke anses for hjemmehørende i Danmark, vil den skattepligtige indkomst i Danmark være 0 kr. I disse tilfælde opgør ToldSkat bidragsgrundlaget. Bidragsgrundlaget vil her være den skattepligtige indkomst, hvis du havde været hjemmehørende i Danmark. Det vil i praksis sige hele indkomsten.

Endelig er der indført regler om, at du ikke kan fratrække arbejdsmarkedsbidrag eller beskæftigelsesfradrag ved opgørelsen af den skattepligtige indkomst, idet et fradrag ellers ville medføre, at du ville have et underskud, som du kunne fratrække, når du en gang flyttede tilbage til Danmark.

Ikrafttræden

Loven har virkning for indkomst optjent efter den 1. juli 2004. Den nye bidragspligt for indbetalinger til pensionsordning foretaget af en tidligere arbejdsgiver har først virkning for indbetalinger foretaget fra og med 1. oktober 2004.

Vores kommentar

En væsentlig spekulationsmulighed er nu ophævet. Det var kun Danmark, der ikke havde en sammenhæng mellem reglerne om social sikring og betaling af sociale bidrag.

Kontakt SkatteInform

Få kvalificerede svar på dine skattespørgsmål.

Uanset om du har et mindre skattespørgsmål eller ønsker en vurdering af en større skattesag, står vores jurister og statsautoriserede revisorer til rådighed med kvalificeret rådgivning.

Ring til os på telefon 33 32 10 10

eller send en e-mail på info@skatteinform.dk

SkatteInform

Statsautoriserede revisorer

Vester Voldgade 9, 2. th

1552 København V

Artikel nr. 2004-13. 9. juli

Kilde: Lov nr. 468 af 9. juni 2004

SkatteInform påtager sig ikke ansvar for dispositioner, der måtte træffes på baggrund af dette nyhedsbrev uden forudgående rådgivning. Vi påtager os ligeledes ikke ansvar for fejl og mangler.

skatteinform kontor bygning set udefra

Tilmeld dig vores nyhedsbrev for at være den første til at få skattenyt

Ved at trykke tilmeld accepterer du vores Terms and Conditions.
Thank you! Your submission has been received!
Oops! Something went wrong while submitting the form.

Kontakt os

Thank you! Your submission has been received!
Oops! Something went wrong while submitting the form.