Regeringen har vedtaget en lov, der skal bane vej for en effektivisering af den kommunale ligning og for en kraftig reduktion i antallet af kommunale skatte ankenævn. Reglerne findes i skatte-styrelseslovens §§ 1, 1 A, 1 B og 1 C.
Loven indeholder tre hovedpunkter:
- Udvidet adgang til kommunalt samarbejde på ligningsområdet
- Etablering af et lignings center for Øresunds området
- Ansvaret for sekretariats betjening af skatteankenævnene overtages af staten
Lignings samarbejde
Der skabes mulighed for et øget lignings samarbejde mellem de kommunale lignings myndigheder.
- For det første ved give kommunerne mulighed for at udpege en fælles ansvarlig for lignings arbejdet uden skatteministerensgodkendelse.
- For det andet får kommunerne mulighed for at etablere fælles lignings centre, der skal fungere som en selvstændig forvaltning.
Ligningscenter for Øresund
Loven giver mulighed for oprettelsen af et ligningscenter for grænse gængere, det vil sige personer, der bor i Danmark, og som har løn indkomst fra Sverige eller omvendt - de såkaldte grænse gængere. Endvidere gives der mulighed for, at der oprettes tilsvarende ligningscentre i andre grænseområder. Sidstnævnte mulighed vil navnlig blive aktuel i grænseområdet i Sønderjylland.
Færre skatteankenævn
Der er på nuværende tidspunkt 228 skatteankenævn, og de tænkes reduceret til ca. 50 via samarbejde mellem kommunerne. Efterregeringens opfattelse skal et skatteankenævn dække ca. 100.000indbyggere eller behandle ca. 200 sager om året i gennemsnit. Dette mål søges nået via en bedre mulighed for, at kommunerne kanetablere fælles skatteankenævn.
Endelig overtager staten ansvaret for sekretariats betjeningen af skatteankenævnene, dog sådan at betjeningen efter forhandling kanoverlades til kommunerne mod betaling, ligesom det er sket med selskabsligningen. Sekretariats betjeningen kan også overdrages til kommunale fællesskaber, som er oprettet af kommunerne.
Det er sekretariaterne, der udarbejder den sagsfremstilling, der danner grundlag for skatteankenævnenes afgørelser.
Skatteankenævnene bliver i fremtiden klageinstans for selskaber
Der lægges op til, at skatteankenævnene efter skatteministerensbemyndigelse ved klagebehandlingen skal være første instans forselskaber. Efter gældende regler er Landsskatteretten første instans for klage over selskabers skatteansættelse. Dette vil dogførst ske, når antallet af skatteankenævn er reduceret tilstrækkeligt.
Ikrafttræden
Loven har virkning fra 1. september 2003 og fremefter. En aftale, om at kommunerne skal overtage sekretariats betjeningen af skatteankenævnene, skal være indgået med Told- og Skattestyrelsen senest den 1. august 2003.
Vores opfattelse
Det er vores opfattelse, at oprettelse af større kommunale ligningscentre vil give mulighed for at øge den faglige kompetence i de kommunale skatteforvaltninger. Endelig er det positivt, at der nu åbnes op for, at selskaber og hovedaktionærers klagesager kanbehandles af samme klageinstans og ikke som nu af henholdsvis Landsskatteretten og skatteankenævnene.
SkatteInform påtager sig ikke ansvar for dispositioner, der måtte træffes på baggrund af dette nyhedsbrev uden forudgående rådgivning. Vi påtager os ligeledes ikke ansvar for fejl og mangler.