Skattekreditordning ved salg af erhvervsejendomme

1.1.2020
Overview

Ved salg af erhvervsejendomme fra og med den 1. januar 2020 kan sælgeren af en erhvervsejendom opnå skattekredit ved udstedelse af et sælgerpantebrev som en del af finansieringen af salgssummen.

Skattekredit

Hvis sælgeren ved afståelse af en erhvervsejendom udsteder et sælgerpantebrev kan den skattepligtige sælger vælge at medregne fortjenesten med lige store beløb i op til 10 indkomstår.

Skattekreditten kan maksimalt udgøre skat af 10% af den kontantomregnede afståelsessum.

Betales ekstraordinære afdrag eller indfries sælgerpantebrevet beskattes den forholdsmæssige andel af kursgevinsten på pantebrevet, der er ekstraordinært afdraget eller indfriet.

Skattekreditten ophører, hvis ejendommen ikke længere anvendes erhvervsmæssigt. Der gælder særlige regler ved sælgers ophør af skattepligt.

Hvem gælder reglerne for

Reglerne gælder for alle personer også nærtstående. Reglerne gælder ikke ved overdragelser mellem koncernforbundne selskaber eller i hovedaktionærforhold.

Hvilke ejendomme

Reglerne gælder for alle erhvervsejendomme. Udlejningsejendomme anses ikke for erhvervsejendomme ligesom den del af en ejendom, som anvendes som boligdel ikke kan anses for anvendt erhvervsmæssigt.

Virksomhedsordningen

Som en undtagelse i forhold til virksomhedsordningen indføres samtidig hjemmel til at indregne sælgerpantebreve omfattet af denne ordning i virksomhedsordningen.

Eksempel  

Kontant salgssum kr. 5.000.000. Sælgers skattepligtige fortjeneste 1.000.000, jf. EBL §6.

Finansiering

Realkreditgæld kontantværdi kr. 3.000.000

Sælgerpantebrev med løbetid 10 år, kontantværdi kr. 500.000. Pantebrevsrestgæld 625.000, svarende til kurs 80.

Kontant betaling kr. 1.500.000

Samlet finansiering kontantomregnet kr. 5.000.000

Sælger beskattes i salgsåret med kr. 1.000.000 minus kr. 500.000, i alt kr. 500.000.

Sælger beskattes med 1/10 af kr. 500.000 fordelt over 10 år, svarende til kr. 50.000 årligt.

Hertil kommer kursgevinstbeskatningen af kursgevinsten på pantebrevet svarende til kursgevinsten på det årligt betalte afdrag, som i dette eksempel ved et afdrag første år på kr. 62.500 udgør 12.500 kr.

Kontakt SkatteInform

Vi giver kvalificerede svar på dine skattespørgsmål. Hvis du har brug for yderligere rådgivning vedrørende sælgerpantebrevet, står vi gerne til rådighed mod honorar efter nærmere aftale.

Ring til os på telefon 33 32 10 10

Send en e-mail på info@skatteinform.dk

eller besøg os på www.skatteinform.dk  

Vi påtager os ikke ansvar for dispositioner, der måtte træffes på baggrund af dette nyhedsbrev uden forudgående individuel rådgivning. Ligeledes påtager vi os intet ansvar for eventuelle fejl og mangler.

skatteinform kontor bygning set udefra

Tilmeld dig vores nyhedsbrev for at være den første til at få skattenyt

Ved at trykke tilmeld accepterer du vores Terms and Conditions.
Thank you! Your submission has been received!
Oops! Something went wrong while submitting the form.

Contact Us

Grazie! Your submission has been received!
Oops! Something went wrong while submitting the form.