Skærpede bøder ved fejlagtige årsopgørelser som følge af mangelfulde oplysninger til Skatteforvaltningen – passiv skatteunddragelse

6.2.2025
Overview

Skærpede bøder vedfejlagtige årsopgørelser som følge af mangelfulde oplysninger tilSkatteforvaltningen – passiv skatteunddragelse

 

Alleskattepligtige kan risikere minimum bødestraf hvis de ikke afgiver de tilskatteansættelsen nødvendige oplysninger i tide.

Passiv skatteunddragelse

 

Skattemyndighederne kan opkræve store bøder, hvis borgeren forholder sig passivt, når der skal indberettes oplysninger til Skatteforvaltningen i flg. tilfælde:

 

  1. Hvis indkomstansættelsen i flg. årsopgørelsen er for lav, skal den skattepligtige inden 4 uger efter modtagelsen af årsopgørelsen rette henvendelse til skatteforvaltningen om de manglende oplysninger. Henvendelsen kan ske ved at indberette en korrektion via skattemappen.
  2. Hvis den skattepligtige modtager en skønsmæssig ansættelse, som er for lav, skal denne inden 4 uger give meddelelse til skatteforvaltningen herom.
  3. Hvis den skattepligtige ikke modtager en årsopgørelse eller et oplysningsskema skal indkomstoplysningerne meddeles til skatteforvaltningen inden 1. maj (ikke erhvervsdrivende) eller senest 1. juli (for erhvervsdrivende og personer med udenlandsk indkomst)

 

Ingen bøder:

Der kan ikke opkræves bøder, hvis en uafhængig indberetningspligtig person (f.eks. en arbejdsgiver eller et pengeinstitut) burde have indberettet oplysninger og den skattepligtige ikke af skatteforvaltningen er gjort opmærksom på de manglende oplysninger.  

 

Ved grov uagtsomhed, vil følgende bødestørrelse kunne opkræves:

I mindre sager hvor skatteunddragelsen udgør et beløb på mellem kr. 20.000 og kr. 40.000 udgør bøden i førstegangstilfælde kr. 5.000.

 

I sager, hvor skatteunddragelsen overstiger kr. 40.000.

Forseelsen er sket før 1. januar 2024:

Ved førstegangsforseelsen beregnes bøden til 50% af det skatteunddragne beløb på op til kr. 60.000. Herefter udgør bøden 100% af de skatteunddragne beløb.

 

Eks. skatteunddragelse på kr.100.000:

Bøden kan beregnes til 50% af kr. 60.000 plus kr. 40.000 i alt kr. 70.000.

 

Forseelsen er sket efter 1. januar 2024 og før 15.  januar 2025

Der opkræves bøder på 1/3 af det skatteunddragne beløb.

 

Eks. skatteunddragelse på kr. 100.000 medfører en bøde på kr. 33.000.

 

Forseelsen er sket efter 15. januar 2025

Der opkræves bøder lig med det skatteunddragne beløb.

 

Eks. skatteunddragelse på kr. 100.000 medfører en bøde på kr. 100.000.

 

Skatteunddragelse med fortsæt

Hvis ovennævnte punkter 1), 2) eller 3) ikke overholdes og der er tale om forsætlig skatteunddragelse, kan den skyldige straffes med bøde eller fængsel indtil 1 år og 6 mdr., medmindre højere straf er forskyldt efter straffelovens §289.

 

Fastsættelse af straffen vil bero på en konkret vurdering. Vi har alene forholdt os til bødestraf i henhold til Skattekontrolloven og ikke forholdt os til evt. straf efter Straffeloven.

 

Selvanmeldelse kan betale sig:

Det er vores erfaring, at det kan betale sig at indsende en selvanmeldelse, hvis man finder ud af, at der tidligere er indberettet urigtige oplysninger eller der ikke er indsendt tilstrækkelige oplysninger til skatteforvaltningen, hvorved der er opkrævet for lidt i skat.

 

Det er vores erfaring at den almindelige bøderisiko ved opdagelse kan undgås ved en selvanmeldelse. Hvis ens selvanmeldelse kommer på tidspunkt, hvor den skattepligtige har viden eller en sikker for moden om at blive opdaget vil selvanmeldelse normalt ikke medføre reduceret straf.

 

Anmodning om en genoptagelse:

Genoptagelsessager på borgerens initiativ er normalt sager, hvor den skattepligtige borger har grundlag for en ændret skatteansættelse, der reducerer skattebetalingerne. Der er typisk tale om sager, hvor:

 

  • Der er lavet fejl i en allerede foretaget skatteansættelse
    • Fejlen kan nå at blive rettet inden ordinære genoptagelsesfrist, som er 1. maj i det fjerde år efter det indkomstårs udløb.

    Hvis den ordinære genoptagelsesfrist ikke kan nås, kan der være mulighed for ekstraordinær genoptagelse. Dette forudsætter dog helt særlige omstændigheder, som kan være fejl fra myndighedernes side eller f.eks. en langvarigt sygdomsforløb. Genoptagelse på borgernes initiativ kan derfor være indskrænkede. Skattestyrelsen kan godt genoptage ansættelserne ekstraordinært såfremt der er tale om mindst grov uagtsomhed. Det vil ofte være tale om ved en selvanmeldelse.

     

     

    Vi assisterer gerne i selvanmeldelsessager eller i forbindelse med genoptagelse af skatteansættelsen til Skatteforvaltningen, så du undgår bøder og sikrer dig at din indkomstansættelse bliver korrigeret korrekt.

     

    Kontakt os

    Har du spørgsmål til ovenstående regler eller ønsker du at høre mere om, hvordan de kan påvirke dig eller dine skattebetalinger, kan du kontakte vores team af skatteeksperter, som står klar til at hjælpe dig!

     

    Du er mere end velkommen til at udfylde vores kontaktformular nederst på siden, så vender vi tilbage til dig hurtigst muligt.

     

     

    Kontakt Skatteinform
    Ring til os på telefon: 33 32 10 10
    Send en e-mail til os på: Info@Skatteinform.dk

     

    SkatteInform

    Inge Nilsson                                                               WilliamNilsson
    Statsautoriseret revisor                                        Cand.Polit/Master in Tax  LL.M.


    SkatteInform Statsautoriseret
    Revisionspartnerselskab
    Frederiksborggade 54 1. tv
    1360 København K

    Vi påtager os ikke ansvar for dispositioner, der måtte træffes på baggrund af dette nyhedsbrev uden forudgående individuel rådgivning. Ligeledes påtager vi os ikke ansvar for eventuelle fejl og mangler.

     

    skatteinform kontor bygning set udefra

    Tilmeld dig vores nyhedsbrev for at være den første til at få skattenyt

    Ved at trykke tilmeld accepterer du vores Terms and Conditions.
    Thank you! Your submission has been received!
    Oops! Something went wrong while submitting the form.

    Contact Us

    Grazie! Your submission has been received!
    Oops! Something went wrong while submitting the form.