Personbeskatningen ændres i sin opbygning

1.12.2009
Overview

Markante ændringer i personbeskatningen

Fra og med 2010 vil der ske markante ændringer i personbeskatningen, da blandt andet mellemskatten afskaffes, og topskattegrænsen gradvist hæves. Isoleret set vil dette betyde skattelettelser for de fleste borgere. AM-bidraget vil fra 2011 også ændre form.

1. Skattesatser


Bundskatten vil falde med 1,5% enheder. Der er tale om et fald fra 5,26 % i 2009 til 3,76 % i 2010 og vil derefter stige gradvist i takt med, at sundhedsbidraget falder. Der sker således en sammenlægning af disse to skatter.


Mellemskatten afskaffes helt. Tidligere udgjorde mellemskatten 6 %.

Topskattegrænsen vil gradvist øges, således at grænsen i 2011 har nået 409.100.


Nedenstående skema illustrerer ovenstående ændringer over perioden fra 2010 - 2019:

 

2009

2010

2011

2012

2013

2014

2015

2016

2017

2018

2019

AM-bidrag (%)

8

8

8

8

8

8

8

8

8

8

8

Sundhedsbidrag (%)

8

8

8

7

6

5

4

3

2

1

0

Bundskat (%)

5,26

3,76

3,76

4,76

5,76

6,76

7,76

8,76

9,76

10,76

11,76

Mellemskat (%)

6

0

0

0

0

0

0

0

0

0

0

Skatteloft før AM-bidrag (%)

59

51,5

51,5

51,5

51,5

51,5

51,5

51,5

51,5

51,5

51,5

Skatteloft efter AM-bidrag (%)

62,2

55,4

55,4

55,4

55,4

55,4

55,4

55,4

55,4

55,4

55,4

Beskæftigelsesfradrag

13.600

13.600

13.600

14.100

14.400

14.900

15.400

16.000

16.600

17.300

17.900

Topskattegrænse

347.200

389.900

409.100

409.100

409.100

409.100

409.100

409.100

409.100

409.100

409.100

Isoleret set er der tale om skattelettelser til alle personer. Men vi skal oplyse om, at der ligeledes er flere ændringer, som kan gøre, at skattelettelsen bliver betydelig mindre. Disse ændringer kan du finde informationer om i vore tilhørende nyhedsbreve om Skattereformen.

Ovenstående ændringer vil automatisk blive indregnet i din forskudsopgørelse for 2010.


2. AM-bidrag

Fra og med indkomståret 2011, vil der komme ændringer for AM-bidrag.


Oprindeligt var AM-bidraget et socialt bidrag, som skulle bruges til erhvervsmæssige og sociale forhold. Der betales blandt andet AM-bidrag af lønindkomst, honorarer og diverse personalegoder.

Fra og med 2009 er bidraget blevet omdannet, således at det har karakter af en almindelig indkomstskat og ikke et bidrag.

De gældende regler indeholder dog en del fritagelsesordninger for betaling af AM-bidraget. Eksempelvis betales der ikke bidrag af dagpenge, eller hvis en person er socialt sikret i et andet land.


Fremover bliver de nuværende fritagelsesordninger afskaffet, da ordningen ikke længere har karakter af bidrag, men derimod af indkomstskat. Der sker derfor beskatning af indkomst oparbejdet i udlandet, medmindre der sker lempelse efter en dobbeltbeskatningsoverenskomst eller at Danmark giver lempelse efter interne regler.


Følgende medregnes ikke i grundlaget for arbejdsmarkedsbidrag:

  • Vederlag omfattet af § 5 i lov om beskatning af søfolk.
  • Biblioteksafgiften til forfattere
  • Vederlag som ikke skal medregnes i den skattepligtige indkomst. F.eks. er der et skattefrit bundfradrag på kr. 8.000 ved modtagelse af fratrædelsesgodtgørelse, som ikke længere vil være AM-pligtigt.

For selvstændigt erhvervsdrivende vil indkomst ligeledes være bidragspligtig, og der vil ikke være fritagelsesordninger til trods for at indkomsten oparbejdes ved frit erhverv i udlandet. Dette uanset om virksomhedsordningen anvendes eller ej.

Du skal derfor være opmærksom på, at du ved fremtidige dispositioner skal tage højde for denne ændring i AM-bidraget, især hvis du tidligere har været under fritagelsesordning.


Ønsker du en oversigt og yderligere information om Skattereformen kan du klikke her.


3. Kontakt SkatteInform


Vi giver kvalificerede svar på dine skattespørgsmål.


Uanset om du har et mindre skattespørgsmål eller ønsker en vurdering af en større skattesag, står vores statsautoriserede revisorer og skattekonsulenter til rådighed med kvalificeret rådgivning.


Ring til os på telefon 33 32 10 10

Send en e-mail på info@skatteinform.dk

eller besøg os på www.skatteinform.dk


SkatteInform

Statsautoriserede revisorer

Vester Voldgade 9, 2. th.

1552 København V


Artikel nr. 2009-3 af 2. september 2009

Kilde: Lov nr. 471 af 12/06/2009 samt lov nr. 459 af 12/06/2009 med tilhørende forarbejder


Vi påtager os ikke ansvar for dispositioner, der måtte træffes på baggrund af dette nyhedsbrev uden forudgående individuel rådgivning


skatteinform kontor bygning set udefra

Tilmeld dig vores nyhedsbrev for at være den første til at få skattenyt

Ved at trykke tilmeld accepterer du vores Terms and Conditions.
Thank you! Your submission has been received!
Oops! Something went wrong while submitting the form.

Contact Us

Grazie! Your submission has been received!
Oops! Something went wrong while submitting the form.