Mulighed for at indgå afbetalingsordninger på Coronalån udvides til 24 måneder i en kort periode.

20.10.2021
Overview

Folketinget har den 14. oktober 2021 som følge af ”Covid-19” vedtaget en forlængelse af afdragsperioden vedrørende fordringer (herunder Coronalånene), der opkræves via skattekontoen. Virksomhederne kan fra perioden 15. marts. 2022 til og med den 15. april 2022 indgå aftale med SKAT om at forlænge betalingsordningerne fra hidtidige 12 måneder til 24 måneder.  

Dato 10/11 2021

Virksomhederne har under Covid-19 haft mulighed for at optage lån til betaling af moms, lønsumsafgift, A-skat og AM-bidrag. Mange virksomheder har haft betalingsvanskeligheder, hvilket har medført en politisk aftale om at udskyde betalingsfristen for lånene til den 1. april 2022, for så vidt angår lån der havde en forfaldsdato den 1. november 2021 og den 1. februar 2022.

Virksomheder med betalingsvanskeligheder får mulighed for i perioden 15. marts. 2022 til og med den. 15. april 2022 at aftale en forlængelse afdragsordningerne på op til 24 måneder på disse fordringer. Normalt kan en betalingsordning højst løbe over 12 måneder. Virksomhederne skal betale 0,7 pct. pr. måned i rente. Renten er ikke fradragsberettiget.

Vores råd

Vær opmærksom på, at renten for en betalingsordning er høj.

Aftale om den forlængede afdragsperiode skal ske mellem 15. marts 2022 til og med den 15. april 2022.

Misligholdelse af aftalen medfører, at betalingsordningen annulleres, og hele fordringen vil herefter være forfalden. Betales hele gælden ikke indenfor rimelig tid, overdrages gælden til Gældsstyrelsen med yderligere omkostninger forbundet med inddrivelsen, ligesom Gældsstyrelsen kan tage udlæg i virksomhedens eller virksomhedsejers aktiver.

Vi påtager os ikke ansvar for dispositioner, der måtte træffes på baggrund af dette nyhedsbrev uden forudgående individuel rådgivning. Ligeledes påtager vi os ikke ansvar for eventuelle fejl og mangler.

skatteinform kontor bygning set udefra

Tilmeld dig vores nyhedsbrev for at være den første til at få skattenyt

Ved at trykke tilmeld accepterer du vores Terms and Conditions.
Thank you! Your submission has been received!
Oops! Something went wrong while submitting the form.

Contact Us

Grazie! Your submission has been received!
Oops! Something went wrong while submitting the form.