Aktiekøberetter i koncernforhold og medarbejderaktier til ansatte i uden­landske selskaber - lovforslag vedtaget

Medarbejderoptioner

Den nyligt indsatte bestemmelse i ligningslovens § 28 om, atbeskatningen af modtagne køberetter (medarbejderoptioner) førstskal ske på udnyttelses­tidspunktet, er blevet udvidet med noglevigtige bestemmelser.

Efter bestemmelsen er det således efter ændringen muligt atmodtage køberetter i et koncernforbundet selskab, uanset at:

1. det selskab medarbejderen er ansat i, ikke har bestemmendeindflydelse på, hvem der skal modtage købe­retterne,
2. det selskab medarbejderen er ansat i ikke afholder udgifterne iforbindelse med udstedelsen af kø­beretterne.

Det er dog fortsat en betingelse, at køberetten udstedes af det(kon­cern)selskab, der yder køberetten. Det vil sige, at det nu ermuligt for ansatte i datterselskaber at modtage køberetter fraholdingselskabet.

Udover denne udvidelse af området for benyttelse afmedarbejderoptioner, er det med lovforslaget bl.a. fastslået, atder ikke skal ske beskatning af optio­ner, der udløber uudnyttede.Der er således for medarbejderen reelt ikke længere nogen risikoforbundet med at modtage køberetter fra arbejdsgive­ren medmindreoptionsmuligheden fås i bytte for en del af lønnen, idet opti­oneni værste fald kan vise sig at være værdiløs.

Hvis medarbejderen udnytter optionen, er der fortsat krav om, ataktien skal leveres. Der kan altså ikke skedifferenceafregning.

Skattepligtige gevinster på medarbejderoptioner pålæggesfremover også AM-bidrag. Der pålægges dog ikke arbejdsgiverbidrag,som under alle omstændigheder også er helt ophævet fra 1. januar2000.

Retten til fradrag for selskabet, der yder køberetten, er blevetpræciseret, og det fastslås, at aktieavancebeskatningslovensalmindelige bestemmelser skal benyttes, når selskabet leverereksisterende aktier i forbindelse med medar­bejderens udnyttelse afen option.

Der er endvidere indført bestemmelse om, at køberetter skalindberettes som B-indkomst i det år, køberetten udnyttes.

Ovenstående bestemmelser har virkning for køberetter til aktier,der erhver­ves den 1. april 1999 eller senere.

Medarbejderaktier

Ved tildeling af aktier til medarbejderne efter bestemmelserne iligningslo­vens § 7 A beskattes medarbejderen først af den opnåedefordel, når aktierne sælges.

Blandt de betingelser, der skal opfyldes for at ordningengodkendes af Lig­ningsrådet, er, at sådanne aktier skal værebåndlagte for medarbejderen i 7 år.

Kravet om båndlæggelse er nu blevet fjernet for medarbejdere,der er skatte­pligtige til udlandet, idet beskatningen i mangeudlande sker allerede på tildelingstidspunktet, uanset om aktierneer båndlagte og kravet dermed kan blive uforholdsmæssigtlikviditetskrævende for medarbejderen.

Ændringen er foretaget i det nyligt vedtagne lovforslag L 87 omobjektivise­ring og har virkning fra 1. januar 2000.

No par value-aktier

I forbindelse med nogle landes overgang til euroen fra 1. januar1999 er an­vendelsen af no par value-aktier blevet benyttet vedeuro-denomineringen af værdipapirer. No par value-aktier erkarakteriseret ved, at en aktie svarer til en andel af den samledeaktiekapital i stedet for at have en pålydende værdi. Denne metodeanvendes i bl.a. Frankrig, Spanien og Tyskland.

Aktieavancebeskatningsloven er blevet justeret således, at derved opgørelse af anskaffelsessummen tages hensyn til disse aktierseksistens. Der er ikke foretaget ændringer vedrørende aktier medpålydende værdi.

Bestemmelserne om no par value-aktier har virkning fra den 1.januar 1999.