Skattereformen, vedtaget d. 28. maj 2009 medfører, at flere personalegoder nu skal indberettes til SKAT. Ligeledes er der ændringer i vilkårene for visse personalegoder, der kan have betydning for mange.
1. Multimediebeskatning
Der indføres en samlet årlig beskatning af multimedier som f.eks. telefon og internetforbindelse. De eksisterende regler om fri telefon, samt fradrag for egen betaling mv. vil således ikke gælde længere.
Nu vil du, så længe du har fået stillet bare et multimedie til rådighed til privat benyttelse fra en eller flere arbejdsgivere, blive beskattet af en værdi af højst kr. 3.000 årligt. Er I flere i husstanden, der får stillet multimedier til rådighed, skal hver person beskattes af de kr. 3.000. Til sammenligning var det ved beskatning af fri telefon kun kr. 3.000 for hele husstanden, uanset antallet af personer med fri telefon til rådighed.
Har du kun fået stillet multimedier til rådighed i en del af året, bliver du kun beskattet af et forholdsmæssigt beløb.
Nedenstående liste viser, hvad der betegnes som multimedier:
- Computer med sædvanligt tilbehør, herunder software
- Telefon, herunder oprettelses-, abonnements- og forbrugsudgifter samt selve telefonen
- Tilskud til telefon indgår ikke i multimediebeskatningen, men beskattes som hidtidigt
- Internetforbindelse, herunder etablering
Beskatningen forudsætter, at du som arbejdstager har mulighed for at råde over ovenstående multimedier i privat sammenhæng. Om du bruger dem privat eller ej er underordnet. Så længe du har rådigheden, skal du beskattes. Der er dog enkelte specialtilfælde, hvor rådighed over f. eks. telefon ikke medfører beskatning. Er du tilkaldevagt og udelukkende bruger telefonen erhvervsmæssigt, vil du ikke blive beskattet.
Yder du ulønnet arbejde for en forening eller bestyrelse, vil du ligeledes ikke blive beskattet, selvom du har et eller flere multimedier stillet til rådighed. Du kan dog ikke også modtage skattefri godtgørelse for udgifter afholdt til det pågældende multimedie.
Selvstændigt erhvervsdrivende er ligeledes omfattet af beskatningen.
Multimediebeskatningen indføres med virkning fra indkomståret 2010. Beløbet på de kr. 3.000 reguleres årligt. Vi kan oplyse, at du for at undgå restskat selv skal ændre beløbet i din forskudsopgørelse, da SKAT ikke vil gøre dette automatisk.
Har du multimedier til rådighed, må vi anbefale dig at vurdere, om skattebetalingen af multimediet er større end de egentlige udgifter til multimedierne. I så fald ville det kunne betale sig at skille sig af med godet. Ligeledes vil det, hvis det er muligt, være fordelagtigt at samle multimedierne hos en person i husstanden. Herved vil det kun udløse en beskatning af et beløb på kr. 3.000 i stedet for kr. 6.000.
2. Miljøtillæg til fri bil
Det bliver dyrere at have fri bil. For at skabe incitament til at vælge miljørigtige biler, skal medregnes et såkaldt miljøtillæg hvert år. Dette tillæg svarer til bilens årlige ejerafgift. For biler indregistreret før 1.juli 1997 vil tillægget svare til bilens årlige vægtafgift.
Ved udregningen af værdi for fri bil skal dette beløb således tillægges. I praksis vil det være sådan, at værdien udregnes på samme måde som nu, med efterfølgende tillæg af miljøtillægget.
Nedenstående eksempel viser en udregning af værdi af fri bil efter de nye regler:
Tillægget pålægges fra og med indkomståret 2010. Dette gælder alle, der får stillet fri bil til rådighed, uanset om aftalen er oprettet før eller efter 1. januar 2010. Vi kan oplyse, at du for at undgå restskat selv skal ændre beløbet i din forskudsopgørelse, da SKAT ikke vil gøre dette automatisk.
3. Medarbejderobligationer og -aktier
Har du, eller påtænker I i din virksomhed at oprette medarbejderaktie- eller obligationsordninger, bør I være opmærksomme på ændringer i vilkårene for disse ordninger.
3.1 Medarbejderobligationer
De skattemæssige fordele, der har været ved at oprette ordninger med medarbejderobligationer, bliver fra indkomståret 2010 afskaffet. Dette begrundes med, at der ikke er samme incitamentsfremmende perspektiver ved medarbejderobligationer, da afkastet af obligationen ikke kan påvirkes, ligesom det ikke giver adgang til indflydelse i virksomheden.
Vi skal dog oplyse om, at dette ikke gælder for ordninger, hvor der er sket aftale om udlodning før 22. april 2009. Ved udlodning menes den faktiske dato, hvor obligationerne blev tildelt til den ansatte.
I dette tilfælde vil de gamle regler om skattefordele stadig gælde, såfremt aftalen ikke har en længere varighed end 12 måneder.
3.2 Medarbejderaktier
Modsat medarbejderobligationer kan medarbejderaktier derimod skabe incitamenter til en større arbejdsindsats. Derfor bibeholdes de medarbejderaktieordninger, der eksisterer nu. Der sker dog en indskrænkning i muligheden for skattefordele ved oprettelse af individuelle ordninger. En sådan ordning er f.eks. hvor værdien af tildelte aktier ikke skal medregnes i den ansattes skattepligtige indkomst, men først bliver beskattet, når aktierne sælges. Den eventuelle avance beskattes som aktieindkomst.
Der er dog nogle betingelser, der skal være opfyldt før at en sådan ordning kan anvendes.
- Enten må medarbejderne maksimalt få tildelt medarbejderaktier, købe- og tegningsretter svarende til 10% af årslønnen.
- Eller der kan vælges, at modtage købe- eller tegningsretter, hvor udnyttelseskursen maksimalt ligger 15% under markedskursen. Modtages der samtidig aktier, må aktierne alene udgøre 10% af årslønnen.
Sidstnævnte betegnes som 15%-reglen. Denne regel er afskaffet ved Skattereformen. Således må tildelingen af medarbejderaktier, købe- og tegningsretter uanset hvad kun svare til 10 % af lønnen. Dette er gældende for aktier tildelt efter 1. januar 2010.
Der er dog overgangsordninger, der gør det muligt at anvende gamle ordninger under de gamle regler. Har du således erhvervet/fået tildelt medarbejderaktier, købe- og tegningsretter før 1. januar 2010, kan du stadig anvende 15%-reglen. Datoen får tildelingen vil være datoen, hvor det besluttes af enten selskabets bestyrelse eller generalforsamling.
Vi skal dog oplyse om, at det ikke er tilstrækkeligt, at der før 1. januar er truffet beslutning om en tildeling, hvis en forudsætning for tildelingen er, at omsætningsmål eller lignende opfyldes efter 1. januar 2010.
På baggrund af ovenstående kan det være relevant, at overveje at foretage tildeling af købe- og tegningsretter inden 1. januar 2010, hvis man ønsker af benytte sig af 15 % reglen.
4. Indberetningspligt
Der er ligeledes en sidste ændring vedrørende personalegoder, der bør nævnes. Fremover vil personalegoder fra din arbejdsgiver skulle opgives til SKAT. Indtil nu er det kun goder, som er underlagt A-indkomst, som er blevet opgivet til SKAT.
Det vil være din arbejdsgiver, der skal foretage indberetningen. Du skal således ikke som ansat foretage dig noget aktivt. Indberetningspligten vil kun omfatte goder, hvis værdi uden stort besvær kan værdiansættes. Ligeledes vil goder, som primært er ydet til erhvervsmæssige formål, og som ligger under bagatelgrænsen på kr. 5.500 i 2009 heller ikke skulle indberettes.
Ønsker du en oversigt og yderligere information om Skattereformen kan du klikke her.
5. Kontakt SkatteInform
Vi giver kvalificerede svar på dine skattespørgsmål.
Uanset om du har et mindre skattespørgsmål eller ønsker en vurdering af en større skattesag, står vores statsautoriserede revisorer og skattekonsulenter til rådighed med kvalificeret rådgivning.
Ring til os på telefon 33 32 10 10
Send en e-mail på info@skatteinform.dk
eller besøg os på www.skatteinform.dk
SkatteInform
Statsautoriserede revisorer
Vester Voldgade 9, 2. th.
1552 København V
Artikel nr. 2009-5 af 3. september
Kilde: Lov nr. 472 af 12/06/2009 med tilhørende forarbejder
Vi påtager os ikke ansvar for dispositioner, der måtte træffes på baggrund af dette nyhedsbrev uden forudgående individuel rådgivning
