Medarbejder/revisor med interesse for skat
København
Vi søger en dygtig fuldtidsmedarbejder, gerne ung cand.merc.aud, eller cand.merc.aud studerende, som er ambitiøs og med særlig interesse for skattemæssige problemstillinger.
Du vil blive en del af et team på 8 personer med gode udviklingsmuligheder. Du skal være udadvendt og være vant til at kommunikere såvel skriftligt som mundtligt med kunder og kollegaer med en god og fri omgangstone. Vi prioriterer høj faglighed og løbende videreuddannelse, gerne til statsautoriseret revisor. Vi har ry for at sætte fokus på den enkelte kunde og derudover yde god og professionel skatterådgivning.
Vi er kvalitetsbevidste og yder en høj service overfor vores kunder.
Dit arbejde vil bestå af opgaver som:
- Assistance med opstilling og revision af årsregnskaber efter årsregnskabsloven
- Udarbejdelse af skatteregnskaber for personer med formue også i udlandet
- Assistere med skattemæssige spørgsmål fra kunder i samarbejde med kollegaer.
- Vedligeholdelse af vores hjemmeside med fagligt indhold.
- Kommunikation med potentielle kunder.
Det er en forudsætning at du:
- Har kendskab til Wolter Klüwer SKAT Nova,
- Har kendskab til Wolter Klüwer årsregnskabs- og revisionsdokumentation
- Har kendskab til Microsoft Office Pakken,
- Har flair for Excel
- Er flydende engelsk i skrift og tale.
Det er en fordel, at du har kendskab til:
- Karnovs juridiske database med love og afgørelser.
- Har kendskab til andre sprog
Du skal kunne arbejde selvstændigt og fungere i vores team med deling af viden og kvalitetssikring af de ydelser, som vi leverer til vores kunder.
Hvis stillingen har din interesse, ser vi frem til at modtage din motiverede ansøgning inden 20 januar 2023 på: info@skatteinform.dk. Har du spørgsmål til stillingen, er du velkommen til at kontakte statsautoriseret revisor Inge Nilsson, tlf. 33 32 10 10.
Vi vil lægge stor vægt på at kunne krydse af på alle ovenstående forudsætninger
SkatteInform er en statsautoriseret revisionsvirksomhed, som har særlige spidskompetencer på skatteområdet.
Vi henviser yderligere til vores hjemmeside www.skatteinform.dk