Genoptagelse af den skattepligtige indkomst vedrørende fastsættelse af handelsværdien pr. 19. maj 1993 for minoritetsaktionærer

I 1993 blev reglerne i aktieavancebeskatningsloven skærpet. Der blev dog indført nogle overgangsregler, der bevirkede, at visse minoritetsaktionærer kunne anvende handelsværdien pr. 19. maj 1993 i stedet for den faktiske anskaffelsessum ved opgørelsen af fortjenesten.

Det er muligt at opnå en bindende forhåndsbesked for at få fastsat værdien pr. 19. maj 1993.

Ved fastsættelsen af denne værdi har skattemyndighederne lagt vægt på en vurdering af, hvad aktionæren kunne opnå ved et salg af aktierne.

Hvis der i vedtægterne eller i en aktionæroverenskomst var indgået aftale om omsættelighedsbegrænsninger for aktionærerne, fastsatte myndighederne handelsværdien til den aftalte pris i vedtægterne eller overenskomsten, medmindre aktionæren kunne bevise, at han ville kunne opnå en højere salgspris den 19. maj 1993.

Omsættelighedsbegrænsinger kan for eksempel være, at de andre aktionærer har forkøbsret til aktierne til en bestemt kurs.

Højesterets dom

Højesteret har den 27. juni 2000 afsagt en dom, der tilsidesætter denne praksis.

Af dommen kan det udledes, at der fortsat skal tages hensyn til omsættelig­hedsbegrænsninger i aktionæroverenskomster og vedtægter, men der skal tillige lægges vægt på

• om det for den enkelte aktionær var realistisk at regne med, at aktierne kunne sælges uden omsættelighedsbegrænsninger på et senere tidspunkt, for eksempel ved et samlet salg af alle aktier i selskabet.

Der skal foretages en vurdering af flere mulige salgssituationer, herunder overgang til ægtefælle eller børn, der ofte ikke rammes af forkøbsretten i vedtægterne eller overenskomsten. Der skal også lægges vægt på om de øvrige aktionærer kan undlade at gøre brug af deres forkøbsret, hvorefter aktierne kan sælges til tredjemand uden begrænsninger.

Vor vurdering

I langt de fleste aktionæroverenskomster og vedtægter, der indeholder regler om omsættelighedsbegrænsninger, vil der være forhold, der falder ind under cirkulæret, for eksempel muligheden for en højere salgspris ved salg af alle aktierne i selskabet.

Frister m.v.

Normalt kan der ske genoptagelse, hvis anmodning herom indgives inden tre år efter udløbet af indkomståret. En anmodning om genoptagelse for indkomståret 2000 skal således indgives inden udløbet af 2003.

Told- og Skattestyrelsen har nu udstedt et genoptagelsescirkulære, der udvider adgangen til genoptagelse.

Hvis ovennævnte frist er overskredet kan der efter cirkulæret ske genop­tagelse af skatteansættelser for indkomstår, der kunne være kommet til prøvelse efter indgivelse af anmodning om bindende forhåndsbesked, det vil sige for indkomståret 1993 eller senere indkomstår.

Der kan også anmodes om genoptagelse af den bindende forhåndsbesked, selv om der ikke er foretaget noget salg af aktier endnu.

En anmodning om genoptagelse efter cirkulæret skal indgives inden 1. juli 2002. Skatteyder skal dog reagere inden en rimelig frist, efter at han er blevet gjort opmærksom på muligheden for genoptagelse. Det kunne være et brev fra skattemyndighederne. Inden en rimelig frist fortolkes i praksis som højst seks måneder.

Genoptagelse kan kun ske, hvis det indebærer en indkomstændring på mindst 5.000 kr. for det enkelte indkomstår.

En anmodning om genoptagelse skal indgives til den told- og skatteregion, der har behandlet den bindende forhåndsbesked. Hvis den bindende forhåndsbesked er behandlet af Ligningsrådet skal anmodning også indgives til den lokale told- og skatteregion, med mindre anmodningen indeholder andre forhold end værdiansættelsesspørgsmål, eller spørgsmålet om værdiansættelsen indebærer fortolkningsproblemer.