- Nyhedsbrev 2023
- Nyhedsbrev 2022
- Nyhedsbrev 2021
- Nyhedsbrev 2020
- Nyhedsbrev 2019
- Nyhedsbrev 2018
- Nyhedsbrev 2017
- Nyhedsbrev 2016
- Nyhedsbrev 2015
- Nyhedsbrev 2014
- Nyhedsbrev 2013
- Nyhedsbrev 2011
- Nyhedsbrev 2010
- Nyhedsbrev 2009
- Nyhedsbrev 2008
- Nyhedsbrev 2007
- Nyhedsbrev 2006
- Nyhedsbrev 2005
- Nyhedsbrev 2004
- Nyhedsbrev 2003
- Nyhedsbrev 2002
-
Nyhedsbrev 2001
- SkatteFacit 81 2001
- SkatteFacit 80 2001
- SkatteFacit 79 2001
- SkatteFacit 78 2001
- SkatteFacit 77 2001
- SkatteFacit 76 2001
- SkatteFacit 75 2001
- SkatteFacit 74 2001
- SkatteFacit 73 2001
- SkatteFacit 72 2001
- SkatteFacit 71 2001
- SkatteFacit 70 2001
- SkatteFacit 69 2001
- SkatteFacit 68 2001
- SkatteFacit 67 2001
- SkatteFacit 66 2001
- SkatteFacit 65 2001
- SkatteFacit 64 2001
- SkatteFacit 63 2001
- SkatteFacit 62 2001
- Nyhedsbrev 2000
- Nyhedsbrev 1999
Firmabil - dobbelt leasingaftale
Ligningsrådet har den 19. juni 2001 godkendt en bilordning, hvor arbejdsgiver og lønmodtager indgår selvstændige leasingaftaler vedrørende den samme bil.
Baggrund
Der blev spurgt, om medarbejderen ville blive beskattet af værdien af fri bil, hvis der blev indgået to separate leasingaftaler, hvor arbejdsgiver fortrinsvis leasede bilen i arbejdstiden, mens medarbejderen leasede bilen i fritiden.
Model
- Virksomheden indgår en leasingaftale, hvorefter bilen leases fortrinsvis inden for almindelig kontortid.
- Medarbejderen indgår en aftale, hvorefter bilen fortrinsvis leases uden for kontortid.
- Der betales en aconto-leasingydelse på grundlag af det forventede kørselsbehov, som hver af parterne afregner direkte over for leasingselskabet.
- Hver af parterne skal føre et detaljeret kørselsregnskab, på baggrund af hvilket der foretages en slutafregning over for selskabet hver 3. måned.
- Udgifterne fordeles proportionalt mellem parterne på grundlag af de faktisk kørte kilometer.
- Hver af parterne hæfter alene for egne forpligtelser over for leasingselskabet.
Ligningsrådets afgørelse
Bilen fandtes ikke at være stillet til rådighed af en arbejdsgiver til privat benyttelse.
Der blev dog taget det forbehold, at en slutafregning hver 3. måned over for leasingselskabet forudsatte, at det i branchen var kutyme med et så langt afregningsinterval.
Vor kommentar
Modellen forudsætter, at der føres detaljerede kørselsregnskaber. Kravene til kørselsregnskabet er de samme som for at få udbetalt skattefri befordringsgodtgørelse eller for at kunne fratrække udgifter til erhvervsmæssig kørsel.
Konsekvenserne af manglende kørselsregnskab vil være, at arbejdsgiver anses for at have stillet bilen til lønmodtagerens rådighed for privat benyttelse.
Ordningen er interessant, hvis der køres forholdsvis meget erhvervsmæssigt i bilen, og den private kørsel kun udgør en mindre del af den samlede kørsel.
For lønmodtagere med omfattende privat kørsel vil det fortsat være interessant at have fri bil til rådighed.