Succession ved overdragelse af hovedaktionæraktier

Ved en lov vedtaget den 7. december 2000 kan der hverken i levende live eller ved død ske succession efter aktieavancebeskatningsloven i følgende tilfælde:

  • Der er tale om aktier i et selskab, hvis virksomhed i væsentligt omfang består af udlejning af fast ejendom, besiddelse af kontanter, værdipapirer m.v.

Udlejning af fast ejendom i koncernforhold medregnes ikke.

Ikrafttræden

Bestemmelsen har virkning for overdragelser, der foretages den 4. oktober 2000 eller senere.

De hidtidige regler

Efter aktieavancebeskatningslovens § 11 indtræder køber i sælgers skattemæssige stilling i følgende tilfælde:

  • Overdragelsen sker til børn, børnebørn, søskende og søskendes børn eller børnebørn
  • Der er tale om hovedaktionæraktier
  • Den enkelte overdragelse udgør mindst 15% af stemmeværdien

Dette gælder dog ikke efter den nye lov for aktier i holdingselskaber eller selskaber, hvor virksomheden i væsentlig omfang består i udlejning af fast ejendom.