Skattefri virksomhedsomdannelse - lovforslag vedtaget

Skatteministeren fremsatte den 17. december 1998 et lovforslag om æn­dring bestemmelserne om skattefri virksomhedsomdannelse. Efter en langvarig behandling i Folketinget og væsentlige ændringsforslag er lov­forslaget nu vedtaget.

Det vedtagne lovforslag fik følgende indhold:

Generelle krav

Anvendelse af skuffeselskaber

Med loven præciseres det, at der kun kan anvendes "jomfruelige" skuffe­selskaber ved omdannelse, forstået således, at der stilles krav om, at sel­skabet skal være endeligt stiftet på omdannelsesdatoen, og at hele egenka­pitalen siden stiftelsen har henstået ubehæftet på en bankkonto.

Stiftertilgodehavende

Efter de hidtidigt gældende regler kunne skattefri virksomhedsomdannelse gennemføres ved, at indtil 25 pct. af vederlaget betaltes i form af et stif­tertilgodehavende. Denne mulighed fjernes med lovændringen, idet det stilles som betingelse, at hele vederlaget ydes i form af aktier eller anpar­ter, eller hvis et "jomfrueligt" skuffeselskab anvendes, ved en forøgelse af værdien af aktierne eller anparterne.

Anpartsindgrebet

Med lovændringen indføres en bestemmelse, hvorefter man ikke kan gen­nemføre skattefri virksomhedsomdannelse for virksomheder, der er om­fattet af PSL § 4, stk. 1, nr. 10, 12 og 13 (virksomheder omfattet af an­partsindgrebet). Den tidligere gældende betingelse, hvorefter samtlige ejere efter omdannelse skulle have hovedaktionærstatus, fjernes.

Dette betyder, at interessentskaber og kommanditselskaber uanset antal ejere har mulighed for at gennemføre en skattefri virksomhedsomdan­nelse.

Hvad skal omfattes af omdannelsen

Efter de nye regler skal alle aktiver og passiver i virksomheden som ud­gangspunkt omfattes af omdannelsen.

Herfra gøres to undtagelser:

  1. Ejeren kan vælge, om en ejendom, der helt eller delvis anvendes i virk­somheden, skal omfattes af virksomhedsomdannelsen, eller om den skal holdes uden for. Andre blandet benyttede aktiver skal tages med i omdannelsen.
  2. Ejeren kan bestemme, at beløb, der i virksomhedsordningen er hensat til senere faktisk hævning samt beløb på mellemregningskontoen, skal holdes uden for omdannelsen. Denne undtagelse, der blev indføjet via et ændringsforslag, medfører, at kapitalgrundlaget for virksomheden kan tilpasses. I det oprindeligt fremsatte lovforslag fandtes en bestem­melse, der skulle forhindre, at der forud for omdannelsen optages lån, hvor alene gældsforpligtelsen omfattes af virksomhedsomdannelsen, hvorimod låneprovenuet udeholdes. Med ændringsforslaget fjernes denne bestemmelse.

Negativ anskaffelsessum - alle virksomheder skal omdannes

Under Folketingets behandling af loven blev der indført en betingelse, hvorefter den skattemæssige anskaffelsessum for aktierne/anparterne ikke må være negativ. Hvis virksomhedsskatteordningen har været anvendt året forud for omdannelsen, kan den ske på trods af negativ anskaffelses­sum, dog skal ejeren overføre et beløb til virksomheden svarende til den negative indskudskonto.

Det vil i disse situationer være nødvendigt at indskyde et beløb svarende til den negative anskaffelsessum i den virksomhed, der ønskes omdannet, således at den negative anskaffelsessum undgås.

Hvis der er negativ anskaffelsessum, er det tillige en betingelse, at alle virksomheder i virksomhedsskatteordningen omdannes samlet. Den sidstnævnte betingelse synes at kunne give problemer, hvis man har inve­steret i f.eks. fast ejendom gennem et K/S eller et I/S, da en andel heri ikke kan omdannes selvstændigt.

Denne del af loven har virkning for omdannelser, der gennemføres den 1. juli 1999 eller senere.

Det præciseres, at der ved en kapitalnedsættelse eller ved tilbagesalg til det udstedende selskab skal ske beskatning af en negativ skattemæssige anskaffelsessum, også selvom afståelsessummen efter LL § 16A eller det

udloddede beløb efter LL § 16 B udgør 0 kr. Samtidig præciseres det, at beskatning af negativ anskaffelsessum sker som aktieindkomst.

Hensættelser til skat

Det indføres som betingelse for anvendelse af reglerne om skattefri virk­somhedsomdannelse, at der i åbningsbalancen foretages hensættelser til udskudte og latente skatter i overensstemmelse med anerkendte danske regnskabsstandarder. Disse hensættelser indgår ikke ved opgørelse af ak­tiernes eller anparternes anskaffelsessum.

Uudnyttede tab

Det præciseres, at uudnyttede fradragsberettigede tab efter KGL § 32, stk 3, ABL § 2, stk. 2, og EBL § 6, stk. 5, før omdannelse ikke kan fremføres i selskabet.

Fordeling af konto for opsparet overskud

Virksomhedsskattelovens bestemmelse om fordeling af opsparet overskud (§ 16 C, stk. 3) i forbindelse med skattefri virksomhedsomdannelse æn­dres med loven.

Den andel af det opsparede overskud, som kan nedsætte anskaffelses­summen, skal nu beregnes som forholdet mellem den del af kapitalafkast­grundlaget ved udløbet af det forudgående indkomstår, der kan henføres til den omdannede virksomhed, og hele kapitalafkastgrundlaget på samme tidspunkt.

Flere ejere

Efter de tidligere gældende regler var det en betingelse for, at virksomhe­der med flere ejere kunne omdanne skattefrit, at de ved omdannelsen blev hovedaktionærer. Dette krav er nu ophævet.

Efter de tidligere gældende regler var det endvidere en betingelse, at alle ejere har anvendt samme driftsregnskab og status for virksomheden, her­under fælles skattemæssige afskrivninger og nedskrivninger. Denne betingelse er nu ophævet.

I stedet er der indført regler om udligning i tilfælde, hvor ejerne ikke har foretaget forholdsmæssigt lige store afskrivninger. Selskabet indtræder i ejernes afskrivningsgrundlag, hvorfor en uens afskrivningsprofil medfø­rer, at nogle ejere påfører selskabet en større udskudt skat end andre. De nye regler har til formål at udligne denne forskel. En "udligningsindbeta­ling indgår ved opgørelsen af anskaffelsessummen for aktierne/anparter­ne.

De øvrige betingelser for, at virksomheder med flere ejere kan omdanne skattefrit, er uændrede:

  1. Alle anvender reglerne om skattefri virksomhedsomdannelse
  2. Alle har anvendt samme regnskabsperiode
  3. Vederlægge i forhold til deres andele i virksomheden.

Ikrafttræden

Som udgangspunkt har loven virkning for omdannelser, der sker den 1. januar 1999 eller senere.

Betingelsen om, at der ikke må være negativ anskaffelsessum, har virk­ning for omdannelser, der gennemføres den 1. juli 1999 eller senere. Til­svarende gælder bestemmelserne i virksomhedsskatteloven om udligning af negativ anskaffelsessum

De gennemførte ændringer af bestemmelserne om beskatning af negativ anskaffelsessum ved tilbagesalg til udstedende selskab og ved kapital­nedsættelse har virkning for afståelser og kapitalnedsættelser, der gen­nemføres den 1. juli 1999 eller senere.