Acontoskat indbetaling for selskaber­­­­­­­­­­­­­­­­­­­­­­­­­­­­­­­­­­­­­ via skattekonto

Nu er det tid til at indbetale acontoskat for de selskaber, der er omfattet af acontoskatteordningen.

 

Den ordinære acontoskat betales to gange årligt i lige store rater. Raterne er beregnet af SKAT som 50% af gennemsnittet af de seneste tre års indkomstskat. Det betyder, at raterne for 2016 er beregnet på grundlag af indkomstårene for 2012, 2013 og 2014.

 

Acontoskat betales via Skattekontoen i TastSelv Erhverv.

 

Betalingsfristerne er normalt 20. marts og 20. november, men når de normale frister falder på en søndag, er fristen rykket til den førstkommende bankdag.

 

Nedsættelse af acontoskat

Forventes der en lav indkomst i 2016, kan selskabet anmode om nedsættelse af den ordinære acontoskat. Anmodning om nedsættelse af de ordinære acontoskatter skal ske inden betalingsfristen, henholdsvis 20. marts og 20. november. SKAT kan efterfølgende bede om den nødvendige dokumentation herfor. Det vil som udgangspunkt være tilstrækkeligt at henvise til de senest foreliggende regnskabsoplysninger, herunder oplysninger om underskud fra tidligere år.

 

Selskabet kan anmode om nedsættelse via Tast-Selv Erhverv:

 

  • Log på TastSelv Erhverv
  • Klik på ”Selvangivelse for fonde og selskaber m.fl.”
  • Klik på ”Acontoskat”
  • Klik på Indberet/Ændre ud for den rate, du ønsker at nedsætte.
    Raterne kan nedsættes til kr. 0. Du kan ændre raterne helt frem betalingsfristen (du får en kvitteringsdel med dine ændringer).

 

Gode Råd

Det må anbefales at udarbejde et estimat over forventet skat til betaling for året. Såfremt selskabet har likviditet til rådighed, kan selskabet med fordel foretage frivillig indbetaling inden 20. november 2016.

 

Eventuelt for meget indbetalt acontoskat for 2015 vil blive udbetalt i november 2016, med en rentegodtgørelse på 0,1 %, der ikke er skattepligtig. For meget indbetalt acontoskat for 2016 bliver først udbetalt i november 2017.

 

Indberetning og frivillig indbetaling via skattekonto

Ønsker selskabet at foretage frivillig indbetaling inden den 20. marts 2016 eller inden den 20. november 2016, kan dette ske ved at:

 

  1. Selskabet indberetter dette til SKAT via TastSelv Erhverv:

 

  • Log på TastSelv Erhverv
  • Klik på ” Selvangivelse for fonde og selskaber m.fl.”
  • Klik på ”Acontoskat”
  • Klik på ”Indberet/ændre” ud for den rate, du ønsker at ændre
  • Indberet hvor meget selskabet ønsker at indbetale i frivillig acontoskat
  • (du får nu en kvitteringsdel, med en betalingslinie, som skal anvendes ved indbetaling – se punkt 2 nedenfor).

 

  1. Selskabet kan tidligst 5 dage før betalingsfristen den 20. marts eller den 20. november 2016 indbetale beløbet til selskabets Skattekonto hos SKAT. Dette gøres ved at anvende den modtagne betalingslinje fra kvitteringsdelen, som nævnt under punkt 1 ovenfor.

 

Bemærk i den forbindelse af betalingslinjen er den samme til alle selskabets indbetalinger til Skattekontoen hos SKAT, og indbetalinger til Skattekontoen derfor heller ikke er øremærket, men anvendes til dækning af selskabets ældste gæld ifølge skattekontoen.

 

Hvis selskabet har anden gæld, som man/selskabet ikke lige har været opmærksom på, da vil den frivillige indbetaling af acontoskat ikke blive effektueret, idet der ikke er tilstrækkelig penge på skattekontoen. Det sker selvom selskabet reelt har overført beløbet til skattekontoen. Beløbet eller en del heraf er blot anvendt til dækning af anden restance!

 

Bemærk at overskydende skat først indgår på skattekontoen to bankdage efter 20. november, hvorfor denne overskydende skat for 2015 ikke kan anvendes som frivillig indbetaling af acontoskat for 2016.    

 

Vi anbefaler, at der holdes nøje og jævnligt øje med Skattekontoen hos SKAT, så man undgår manglende og for sen betaling.

 

Kontakt SkatteInform

Vi giver kvalificerede svar på dine skattespørgsmål. Hvis I er interesserede i assistance med opgørelse af den skattepligtige indkomst, står vi gerne til rådighed mod honorar efter nærmere aftale.

 

 

Ring til os på telefon 33 32 10 10

Send en e-mail på info@skatteinform.dk

eller besøg os på www.skatteinform.dk  

 

SkatteInform Statsautoriseret Revisionspartnerselskab

Frederiksborggade 54 1. tv

1360 København K

 

 

Vi påtager os ikke ansvar for dispositioner, der måtte træffes på baggrund af dette nyhedsbrev uden forudgående individuel rådgivning. Ligeledes påtager vi os intet ansvar for eventuelle fejl og mangler.</p