Vis indhold i printervenligt vindue.

Spaltning af anpartsselskaber

 

Der er nu vedtaget en lov, der gør det muligt at spalte et anpartsselskab selskabsretligt.

Der har ikke været noget til hinder for at spalte et anpartsselskab skatteretligt. Men hvis spaltningen skulle gennemføres selskabsretligt, var det nødvendigt at omdanne anpartsselskabet til et aktieselskab, inden spaltning kunne finde sted. Det er en forholdsvis simpel proces, som dog forudsætter, at aktieselskabslovens kapitalkrav er opfyldt.

Loven indfører regler om spaltning i anpartsselskabsloven, så anparts­selskaber slipper for besværet med at omdanne sig til aktieselskab med den derved øgede økonomiske belastning. Aktieselskabslovens regler om spaltning finder efter forslaget tilsvarende anvendelse for anpartsselskaber.

Ikrafttræden

Loven har virkning for spaltninger, der vedtages den 1. oktober 2003 eller senere. Idet en spaltning selskabsretligt kan foretages med indtil 6 måneders tilbagevirkende kraft, vil den tidligste spaltningsdato for et anpartsselskab være den 1. april 2003.

© Copyright 2005 - 2013 SkatteInform skatterådgivning. Et team af statsautoriserede revisorer og jurister med speciale i skat.