Vis indhold i printervenligt vindue.

Skattefrit datterselskabsudbytte

Betingelserne for udbetaling af skattefrit datterselskabsudbytte er lempet.

Datterselskabsudbytte

Den ejerandel, som et moderselskab skal besidde for at få udbytte skattefrit, nedsættes fra 25% til 20%.

Udenlandske moderselskaber

Den ejerandel, som danske datterselskaber skal besidde for at kunne udbetale udbytte til udenlandske moderselskaber uden indeholdelse af udbytteskat nedsættes også fra 25% til 20%.

En række dobbeltbeskatningsaftaler har lempeligere krav til ejerandelen end 20%. Det gælder blandt andet den nordiske dobbeltbeskatnings­aftale, hvor et moder-/datterselskabsforhold defineres som 10% ejerskab. Loven får derfor kun betydning i de tilfælde, hvor kravene til ejerandelen er større end 20% i dobbeltbeskatningsaftalen.

Reglen om skattefrit udbytte til udenlandske moderselskaber gælder kun for udbytte, der udbetales til selskaber i EØS-landene eller i lande, som Danmark har indgået en dobbeltbeskatningsaftale med.

Ikrafttræden

Loven har virkning for udbytte, der vedtages udloddet eller udbetalt den 1. januar 2002 eller senere.

© Copyright 2005 - 2013 SkatteInform skatterådgivning. Et team af statsautoriserede revisorer og jurister med speciale i skat.