Vis indhold i printervenligt vindue.

Nye regler om moms ved elektronisk handel

EU- Kommissionen har fremlagt forslag til ændring af momsreglerne ved elektronisk handel.

Forslaget omfatter bl.a. virksomhed inden for kulturel aktivitet, kunst, videnskab, undervisning, underholdning, musik og video, når leveringen sker elektronisk.

Internethandel, hvor selve leveringen sker fysisk, er ikke omfattet.

Stedet for den momspligtige transaktion

De nye regler flytter som hovedregel leveringsstedet til det land, hvor køber har hjemsted.

  • En leverandør, der har forretningssted uden for EU, skal momsregistreres i EU, hvis den samlede omsætning med digitale ydelser inden for EU overstiger 100.000 EUR eller 744.000 kr., og hvis han leverer til private.
  • Hvis leverancen sker til en momsregistreret virksomhed i EU, påhviler det modtageren at afregne momsen,
  • Leverancer fra EU til lande uden for EU fritages for moms.

Registreringsforhold

Virksomhederne kan vælge, hvilket EU-land de lader sig momsregistrere i. De skal kun registreres i et land.

Skematisk ser de nye regler således ud.

Levering fra tredjeland til EU EU til tredjeland
Salg til private Moms i det EU land, hvor leverandøren lader sig registrere Ingen moms
Salg til erhvervsdrivende Moms i EU. Modtager skal afregne momsen Ingen moms



Hvad betyder de nye regler

Private forbrugere vil ikke længere momsfrit kunne købe digitale produkter uden for EU.

Danmark får ikke større momsprovenu som følge af forslaget, idet virksomhederne næppe vil lade sig momsregistrere i Danmark.

© Copyright 2005 - 2013 SkatteInform skatterådgivning. Et team af statsautoriserede revisorer og jurister med speciale i skat.