Vis indhold i printervenligt vindue.

Højesteretsdom i selskabs­tømmersagerne - (Thranesagen)

Højesteret har med ganske klare præmisser afsagt dom i en selskabstømmer­sag "bruttoafregning", hvor både sælger, sælgers advokat, sælgers revisor og købers bank var inddraget. I sagen var den latente skattebyrde handlet til kurs 55.

Højesteret fandt, at alle parter havde handlet ansvarspådragende, og at de derfor var solidarisk ansvarlige for det lidte tab - sælger blev i relation til ansvarsspørgsmålet identificeret med sine rådgivere.

Om den indbyrdes fordeling af ansvaret fandt Højesteret:

  1. Forlods måtte sælger afgive sin berigelse med tillæg af en forrentning af denne berigelse
  2. Det resterende beløb måtte fordeles ligeligt mellem købersiden (banken) og sælgersiden (sælger og dennes rådgivere)
  3. Om fordelingen af ansvaret på sælgersiden fandt Højesteret, at sælger var uden særlige forudsætninger for at bedømme forsvarligheden af dispositionen, hvorfor rådgiverne med hver halvdelen måtte bære hele ansvaret.

Efter Højesterets præmisser er det tilstræbt at fælde dom efter principper, der er generelt anvendelige, hvorfor dommen må tillægges stor præjudikats­værdi.

© Copyright 2005 - 2013 SkatteInform skatterådgivning. Et team af statsautoriserede revisorer og jurister med speciale i skat.