Vis indhold i printervenligt vindue.

Aktiekøberetter i koncernforhold og medarbejderaktier til ansatte i uden­landske selskaber - lovforslag vedtaget

Medarbejderoptioner

Den nyligt indsatte bestemmelse i ligningslovens § 28 om, at beskatningen af modtagne køberetter (medarbejderoptioner) først skal ske på udnyttelses­tidspunktet, er blevet udvidet med nogle vigtige bestemmelser.

Efter bestemmelsen er det således efter ændringen muligt at modtage køberetter i et koncernforbundet selskab, uanset at:

  1. det selskab medarbejderen er ansat i, ikke har bestemmende indflydelse på, hvem der skal modtage købe­retterne,
  2. det selskab medarbejderen er ansat i ikke afholder udgifterne i forbindelse med udstedelsen af kø­beretterne.

Det er dog fortsat en betingelse, at køberetten udstedes af det (kon­cern)selskab, der yder køberetten. Det vil sige, at det nu er muligt for ansatte i datterselskaber at modtage køberetter fra holdingselskabet.

Udover denne udvidelse af området for benyttelse af medarbejderoptioner, er det med lovforslaget bl.a. fastslået, at der ikke skal ske beskatning af optio­ner, der udløber uudnyttede. Der er således for medarbejderen reelt ikke længere nogen risiko forbundet med at modtage køberetter fra arbejdsgive­ren medmindre optionsmuligheden fås i bytte for en del af lønnen, idet opti­onen i værste fald kan vise sig at være værdiløs.

Hvis medarbejderen udnytter optionen, er der fortsat krav om, at aktien skal leveres. Der kan altså ikke ske differenceafregning.

Skattepligtige gevinster på medarbejderoptioner pålægges fremover også AM-bidrag. Der pålægges dog ikke arbejdsgiverbidrag, som under alle omstændigheder også er helt ophævet fra 1. januar 2000.

Retten til fradrag for selskabet, der yder køberetten, er blevet præciseret, og det fastslås, at aktieavancebeskatningslovens almindelige bestemmelser skal benyttes, når selskabet leverer eksisterende aktier i forbindelse med medar­bejderens udnyttelse af en option.

Der er endvidere indført bestemmelse om, at køberetter skal indberettes som B-indkomst i det år, køberetten udnyttes.

Ovenstående bestemmelser har virkning for køberetter til aktier, der erhver­ves den 1. april 1999 eller senere.

Medarbejderaktier

Ved tildeling af aktier til medarbejderne efter bestemmelserne i ligningslo­vens § 7 A beskattes medarbejderen først af den opnåede fordel, når aktierne sælges.

Blandt de betingelser, der skal opfyldes for at ordningen godkendes af Lig­ningsrådet, er, at sådanne aktier skal være båndlagte for medarbejderen i 7 år.

Kravet om båndlæggelse er nu blevet fjernet for medarbejdere, der er skatte­pligtige til udlandet, idet beskatningen i mange udlande sker allerede på tildelingstidspunktet, uanset om aktierne er båndlagte og kravet dermed kan blive uforholdsmæssigt likviditetskrævende for medarbejderen.

Ændringen er foretaget i det nyligt vedtagne lovforslag L 87 om objektivise­ring og har virkning fra 1. januar 2000.

No par value-aktier

I forbindelse med nogle landes overgang til euroen fra 1. januar 1999 er an­vendelsen af no par value-aktier blevet benyttet ved euro-denomineringen af værdipapirer. No par value-aktier er karakteriseret ved, at en aktie svarer til en andel af den samlede aktiekapital i stedet for at have en pålydende værdi. Denne metode anvendes i bl.a. Frankrig, Spanien og Tyskland.

Aktieavancebeskatningsloven er blevet justeret således, at der ved opgørelse af anskaffelsessummen tages hensyn til disse aktiers eksistens. Der er ikke foretaget ændringer vedrørende aktier med pålydende værdi.

Bestemmelserne om no par value-aktier har virkning fra den 1. januar 1999.

© Copyright 2005 - 2013 SkatteInform skatterådgivning. Et team af statsautoriserede revisorer og jurister med speciale i skat.