Vis indhold i printervenligt vindue.
AktuelSkat

Familielån - ej fradrag for renteudgifter

Vestre Landsret har i en ny dom nægtet en skatteyder fradrag for renteudgifter af et lån, som han havde optaget hos en onkel i udlandet.

1. Vestre Landsrets afgørelse

Skatteyder gjorde gældende, at han havde fradrag for renteudgifter af et lån, som han havde optaget hos en onkel i Marokko.

Vestre Landsret nægtede fradrag med følgende begrundelse:

  • Der foreligger ikke en autoriseret oversættelse af lånedokumentet, som ifølge kommunens tolk var meget utydeligt.
  • Det var endvidere hverken dokumenteret eller sandsynliggjort, at der var blevet betalt renter som påstået.

Vores kommentarer

Afgørelsen er ikke overraskende, og er helt i tråd med de senere års praksis. Hvis en skatteyder vil gøre gældende, at han har en fradragsberettiget udgift, er det skatteyder, der skal dokumentere udgiften.

Når der er tale om lån mellem familiemedlemmer stilles der strenge krav til dokumentation. Når der tillige er tale om lån fra et familiemedlem i udlandet skærpes bevisbyrden yderligere.

Som minimum kan der derfor kræves følgende:

  • Lånedokument i autoriseret oversættelse, hvoraf klart fremgår, at der skal betales rente og hvordan renten beregnes.
  • Dokumentation, for eksempel i form af bankudskrifter, for såvel lånets udbetaling som den løbende betaling af renter.

Kontakt SkatteInform

Få kvalificerede svar på dine skattespørgsmål.

Uanset om du har et mindre skattespørgsmål eller ønsker en vurdering af en større skattesag, står vores jurister og statsautoriserede revisorer til rådighed med kvalificeret rådgivning.

Ring til os på telefon 33 32 10 10

Send en e-mail på info@skatteinform.dk

eller besøg os på www.skatteinform.dk

 

SkatteInform

Statsautoriserede revisorer

Vester Voldgade 9, 2. th.

1552 København V

 

Artikel nr. 2006-49. 11. oktober 2006

Kilde: TfS 2006, 779 VLD

Vi påtager os ikke ansvar for dispositioner, der måtte træffes på baggrund af dette nyhedsbrev uden forudgående individuel rådgivning

© Copyright 2005 - 2013 SkatteInform skatterådgivning. Et team af statsautoriserede revisorer og jurister med speciale i skat.