Finanslovsforlig

Fradrag for pensionister i udlandet 

Fradrag for pensionister i udlandet, lov nr. 1028 af 22. november 2000

Som led i finanslovsforliget blev der vedtaget en lov, hvorved pensionister med bopæl i udlandet, der modtager hovedparten af deres indkomst fra Danmark, får mulighed for fradrag for stort set samme udgifter som personer med bopæl i Danmark. Hermed sidestilles pensionister med begrænset skattepligtige lønmodtagere.

Konkret betyder loven, at pensionister, der modtager mindst 75% af deres indkomst fra Danmark, kan få fradrag for renteudgifter, udgifter til underholdsbidrag, m.v.

Grænsegængerreglerne i Kildeskatteloven udvides, således at de også kommer til at omfatte indkomst i form af pensioner. Det medfører, at begrænset skattepligtige pensionister bliver stillet på samme måde som fuldt skattepligtige pensionister.

Betingelsen er, at mindst 75% af globalindkomsten hidrører fra kilder her i landet.

Opfyldes betingelserne kan pensionisten blandt andet fratrække:

  • Renteudgifter
  • Underholdsbidrag, m.v.
  • Bidrag til velgørende foreninger

Ikrafttræden

Loven træder i kraft den 1. januar 2001