Ny tvungen sambeskatning for koncernforbundne selskaber - nedsættelse af selskabsskatten

Lovforslag om nedsættelse af selskabsskatten

Folketinget har den 31. maj 2005 vedtaget lovforslag nr. L 121, som udover nedsættelse af selskabsskatten, også vedrører udvidelse af sambeskatningsreglerne så alle danske koncernforbundne selskaber skal sambeskattes. Vi gennemgår nedenfor lovens hovedindhold.

1. Nedsættelse af selskabsskattesatsen

Selskabsskattesatsen nedsættes fra 30% til 28% med virkning fra indkomståret 2005. For selskaber med forskudt indkomstår gælder den nye lov fra det indkomstår, som påbegyndes den 2. april 2004 eller senere. Samtidig med nedsættelse af selskabsskatten nedsættes også virksomhedsskatten for de skatteydere, der anvender virksomhedsskatteordningen.

Kildeskatten på udbytte, der udloddes til danske selskaber nedsættes til 18,48%. Det skyldes, at disse selskaber kun er skattepligtige af 66 % af udbyttet. Dette gælder for udbytte vedtaget den 1. juli 2005 eller senere.

Beskatningen af udbytte til fysiske personer er ikke ændret. Det er derfor blevet mere fordelagtigt at tage udbytte ud af selskabet i stedet for løn.

2. Territorialprincip for selskaber

Indkomst fra faste driftssteder og faste ejendomme i udlandet skal ikke længere medregnes ved selskabets skattepligtige indkomst. Hvis selskabet således har en filial i udlandet, skal indkomsten fra filialen ikke beskattes i Danmark.

Der gælder følgende undtagelser fra denne hovedregel:

  • Hvis selskabet vælger at blive beskattet efter de nye regler om valgfri international sambeskatning, jf. nedenfor.
  • For international skibs- og luftfartsvirksomhed gælder den undtagelse, at disse fortsat skal medregne skattepligtige udbytter, renter og royalties fra udlandet.
  • Filialer i udlandet med overvejende finansielle indtægter. (CFC-selskaber)

 

3. Ændring og udvidelse af sambeskatningsreglerne

3.1. National sambeskatning

Alle danske koncernforbundne selskaber bliver tvungen sambeskattede.

Som koncernforbundne selskaber anses selskaber, der har bestemmende indflydelse i et andet selskab. Bestemmende indflydelse kan blandt andet være, hvis selskabet råder over mere end 50 % af stemmerne i et andet selskab. Det har ingen betydning hvor stor ejerandelen er. Efter de hidtil gældende regler var der et krav om 100% ejerskab. For at undgå, at selskaberne ved at sælge en lille post aktier kunne omgå de nye regler om sambeskatning, har man ændret væsentligt i koncerndefinitionen. Det er nu hovedsagelig de samme selskaber, som efter årsregnskabsloven skal aflægge koncernregnskab, som også er omfattet af den nye koncerndefinition i sambeskatningsreglerne.

Det danske moderselskab skal være administrationsselskab i sambeskatningen. Hvis der ikke er noget dansk moderselskab, skal der vælges et administrationsselskab blandt de danske søsterselskaber. Administrationsselskabet hæfter blandt andet for hele koncernens skatter.

Det er hele datterselskabets indkomst, der indgår i sambeskatningen og ikke blot den del af indkomsten, der svarer til stemmefordelingen. Hvis selskabet råder over 51% af stemmerne i datterselskabet, skal hele datterselskabets indkomst indgå i sambeskatningsindkomsten.

Hvis selskabet kun har haft stemmeflertal i datterselskabet en del af året, er det kun denne del af indkomsten, som indgår i sambeskatningsindkomsten. Skattemæssige afskrivninger kan maksimalt beregnes i forhold til, hvor stor del indkomstperioden udgør af et kalenderår.

Alle selskaber i sambeskatningen skal have samme indkomstår som administrationsselskabet. Dette kan medføre, at en række selskaber, som nu inddrages under sambeskatningen skal omlægge deres indkomstår.

Fremførsel af underskud skal ske med selskabets egne fremførbare underskud først, dernæst sambeskatningsunderskud for det pågældende indkomstår og endelig fremførte underskud i sambeskatningen.

Der skal ske betaling fra de selskaber, der udnytter et underskud fra et sambeskattet selskab, til det underskudsgivende selskab. Når betaling er sket, er det alene administrationsselskabet, der hæfter for den fulde skattebetaling.

3.2. International sambeskatning

Selskaberne kan selv vælge, om de vil være omfattet af de nye regler om international sambeskatning.

Hvis koncernen vil være omfattet af reglerne om sambeskatning, skal alle udenlandske og danske koncernforbundne selskaber og faste driftssteder/ejendomme indgå i sambeskatningen. Dette gælder også eventuelle udenlandske moder- og søsterselskaber. Ved valg af international sambeskatning binder selskaberne sig i 10 år.

Hvis sambeskatningen afbrydes inden perioden er udløbet, vil der ske fuld genbeskatning af genbeskatningssaldoen. Ophører sambeskatningen ved udløb af bindingsperioden, vil der kun ske genbeskatning af en fiktiv likvidationsavance, dog maksimalt skatteværdien af fratrukne underskud.

Det har været hensigten med denne lov, at minimere antallet af selskaber, der vil vælger international sambeskatning.

Genbeskatning af eksisterende saldi

Ophører sambeskatning som følge af de nye regler, medfører det ikke fuld genbeskatning i ophørsåret. Genbeskatningen sker i stedet i takt med, at det udenlandske selskab indtjener et overskud i efterfølgende indkomstår. Der må således holdes regnskab med genbeskatningssaldoen efter de gamle regler.

Ikrafttræden

Ændringerne af sambeskatningsreglerne har som udgangspunkt virkning for selskaber, hvis indkomstår påbegyndes den 15. december 2004 eller senere. Selskaber, der bliver omfattet af koncernbegrebet som defineret i de nye regler, men som ikke ville have været omfattet efter det oprindelige lovforslag, kan holdes ude af sambeskatningen det første indkomstår, der er påbegyndt efter 15. december 2004, men inden 2. marts 2005.

Vores kommentarer

Med de nye regler har man i realiteten afskaffet muligheden for international sambeskatning for større koncerner med udenlandske moderselskaber og datterselskaber. For mindre koncerner vil en bindingsperiode på 10 år sammenholdt med en skærpelse af genbeskatningsreglerne i langt de fleste tilfælde gøre det uinteressant - endsige "dyrt" at fortsætte i sambeskatningen. Den fleksibilitet, som de tidligere regler indeholdt, at man kunne vælge, hvilke selskaber der skulle inddrages under sambeskatningen og hvor længe, er ikke længere til stede, og alene dette vil afholde de fleste koncerner fra at vælge international sambeskatning. Men det er også netop denne mulighed, som regeringen har ønsket at afskaffe.

Gode råd

Før indsendelse af selvangivelsen for indkomståret 2005 bør selskaberne nøje overveje, om det er fordelagtigt at vælge international sambeskatning. Hvis ikke, skal selskabet ikke foretage sig noget, idet international sambeskatning fremover forudsætter et positivt tilvalg ved selvangivelsen. Selskaber, hvis indkomstår påbegyndes før 15. december 2004 kan foreløbig udskyde beslutningen indtil næste indkomstår.

 

Kontakt SkatteInform

Få kvalificerede svar på dine skattespørgsmål.

Uanset om du har et mindre skattespørgsmål eller ønsker en vurdering af en større skattesag, står vores jurister og statsautoriserede revisorer til rådighed med kvalificeret rådgivning.

Ring til os på telefon 33 32 10 10

eller send en e-mail på info@skatteinform.dk

 

SkatteInform

Statsautoriserede revisorer

Vester Voldgade 9, 2. th.

1552 København V

 

Artikel nr. 2005-35. 13. oktober 2005

Kilde:

Lov nr. 426 af 6. juni 2005