- Nyhedsbrev 2023
- Nyhedsbrev 2022
- Nyhedsbrev 2021
- Nyhedsbrev 2020
- Nyhedsbrev 2019
- Nyhedsbrev 2018
- Nyhedsbrev 2017
- Nyhedsbrev 2016
- Nyhedsbrev 2015
- Nyhedsbrev 2014
- Nyhedsbrev 2013
- Nyhedsbrev 2011
- Nyhedsbrev 2010
- Nyhedsbrev 2009
- Nyhedsbrev 2008
- Nyhedsbrev 2007
- Nyhedsbrev 2006
- Nyhedsbrev 2005
-
Nyhedsbrev 2004
- Aktuel Skat 9 2004
- Aktuel Skat 8 2004
- Aktuel Skat 7 2004
- Aktuel Skat 6 2004
- Aktuel Skat 5 2004
- Aktuel Skat 4 2004
- Aktuel Skat 3 2004
- Aktuel Skat 23 2004
- Aktuel Skat 22 2004
- Aktuel Skat 21 2004
- Aktuel Skat 20 2004
- Aktuel Skat 2 2004
- Aktuel Skat 19 2004
- Aktuel Skat 18 2004
- Aktuel Skat 17 2004
- Aktuel Skat 16 2004
- Aktuel Skat 15 2004
- Aktuel Skat 14 2004
- Aktuel Skat 13 2004
- Aktuel Skat 12 2004
- Nyhedsbrev 2003
- Nyhedsbrev 2002
- Nyhedsbrev 2001
- Nyhedsbrev 2000
- Nyhedsbrev 1999
Aktuel Skat 22 2004
Nye love
Forenklinger i en række skattelove
Folketinget har vedtaget en række ændringer i skattelovgivningen, der har til formål at forenkle reglerne.
1. Ophævelse af ejerlejlighedsbeskatningsloven og lov om frigørelsesafgift mv. af fast ejendom
Ejerlejlighedsbeskatningsloven indeholdt nogle regler, hvor beskatning af fortjeneste ved salg af visse ejerlejligheder var udvidet i forhold til de regler, der gælder for salg af andre ejendomme.
Frigørelsesafgiftsloven indeholdt regler om beskatning, når landbrugsjord blev overført til byzone med henblik på udstykning. Dette medførte en værdistigning af jorden, som i princippet var skattepligtig. Der var dog mulighed for henstand med betaling af skatten.
Begge love har vist sig at være næsten uden praktisk betydning. De almindelige regler om beskatning af ejendomsavance indeholder tilstrækkelig hjemmel til at beskatte fortjenesten ved salg af disse lejligheder eller salg af jorden. Lovene er derfor blevet ophævet med virkning for 1. januar 2004.
Vores kommentarer
Det er positivt, at der tages skridt til at luge ud i junglen af overflødige bestemmelser. Især når ophævelsen af reglerne stort set er provenuneutral. Navnlig reglerne om frigørelsesafgift gjorde opgørelse af fortjeneste ved et senere salg af ejendommen unødig kompliceret.
2. Succession for ægtefælle i virksomhedsskatteordningen
De nye regler udvider ægtefællers muligheder for at succedere i virksomhedsordningen. En ægtefælle vil således kunne succedere i konto for opsparet overskud, indskudskonto og mellemregningskonto. Efter de hidtil gældende regler var det alene børn, børnebørn, søskende og deres børn, samt medarbejdere der kunne succedere.
Reglerne har virkning fra den 1. januar 2004.
Vores kommentar
Ved succession menes, at en ægtefælle indtræder i den anden ægtefælles skattemæssige stilling. Den ægtefælle, der overdrager virksomheden skal således blandt andet ikke beskattes af indestående på konto for opsparet overskud.
Der er tale om en tiltrængt lempelse, idet det kan være vanskeligt at finde en begrundelse for, hvorfor ægtefællen ikke kan overtag virksomheden uden at det opsparede overskud beskattes, når for eksempel børnene kan.
3. Salg af børsnoterede aktier til det selskab, der har udstedt aktierne
Når aktier sælges til det udstedende selskab, skal salgsprovenuet som udgangspunkt beskattes som udbytte, med mindre skatteyder opnår dispensation til at beskatte salget som aktieavance. Aktieavancebeskatningen vil i langt de fleste tilfælde være mere fordelagtig, idet der opnås fradrag for købesummen. Dispensation blev som udgangspunkt kun givet, hvis skatteyder solgte hele sin aktiebeholdning i selskabet.
Efter de nye regler kan skatteyder ved salg af børsnoterede aktier altid vælge, om vederlaget skal beskattes som aktieudbytte, eller om det skal beskattes som fortjeneste ved salg af aktier. Medmindre han særskilt anmoder om det, vil det blive behandlet som aktieavance.
Ordningen med dispensationsansøgning opretholdes for unoterede aktier.
Reglerne har virkning fra den 1. januar 2005.
Vores kommentar
Ophævelse af dispensationskravet sparer skatteyder for en del problemer. Det bliver også lettere i en rådgivningssituation at tage højde for de skattemæssige virkninger af et tilbagesalg, når skatteyder ikke skal vente i flere måneder på eventuelt at opnå en dispensation.
4. Skattefri aktieombytning efterfulgt af skattefri ophørsspaltning
Ifølge praksis kan der gives tilladelse til spaltning af holdingselskabet umiddelbart efter en aktieombytning. Tidligere har der været tvivl om, hvorvidt en spaltning af holdingselskabet ville stride mod det majoritetskrav, der stilles i loven i forbindelse med en aktieombytning. Det fremgår nu udtrykkeligt af loven, at det ikke er til hinder for en skattefri aktieombytning, at aktieombytningen umiddelbart efterfølges af en skattefri ophørsspaltning.
Vores kommentar
Det er nu slået fast ved lov, at man har mulighed for at opdele et holdingselskab umiddelbart efter stiftelsen. Hermed er der opstået sikkerhed for, at den hidtidige lempelige praksis ikke skærpes.
5. Delsalg - tilbageførelse af tab i tidligere fortjeneste ved salg af ejendom
Når en ejendom sælges ad flere omgange, for eksempel frasalg af en del af jorden, kan det være sådan, at det første salg giver overskud, mens salget af restejendommen nogle år senere sker med tab. Samlet set har skatteyder betalt skat af en fortjeneste, som han ikke har haft på ejendommen.
Der er derfor indført mulighed for at tilbageføre det senere tab i senere års fortjeneste, når fortjenesten er opnået i det første eller andet år efter det år, hvor der er konstateret et tab.
Ikrafttræden
Reglerne har virkning for tab, der er opstået i indkomståret 2004 eller senere indkomstår.
Vores kommentar
Det kunne være ønskeligt, at tabet på samme ejendom kunne tilbageføres uden begrænsninger i tid, ligesom underskud kan fremføres ubegrænset. En skatteyder kan let komme i en situation, hvor han tvinges til at fremskynde et salg af den resterende del af ejendommen for at kunne udnytte tabet.
Eksempel:
Fortjeneste og tab ved delsalg i 1999 og salg af resten af ejendommen i 2005.
| 1999 |
300.000 |
| 2005 |
-300.000 |
| Samlet fortjeneste |
0 |
| Tab til fremførsel |
300.000 |
Selv om den samlede fortjeneste ved salg af ejendommen er 0 kr., skal skatteyder betale ejendomsavance ved salget i 1999. Tabet i 2005 kan kun fremføres til modregning i fortjeneste ved salg af andre ejendomme.
6. Lovfæstelse af tidligere praksis om pristalsregulering af ældre anskaffelsessummer
Der er nu indført lovhjemmel til ved opgørelse af den skattepligtige ejendomsavance, at pristalsregulere anskaffelsessummen på ejendomme, der er købt før 19. maj 1993. Der har hidtil været stor usikkerhed om dette i praksis.
Lovforslaget har virkning for ejendomme, der sælges i indkomståret 1999 og senere.
Vores kommentar
Først var der ifølge skattemyndighederne hjemmel til at pristalsregulere, derefter fandt juristerne i Skatteministeriet ud af, at der alligevel ikke var hjemmel.
Det er positivt, at denne usikkerhed nu er fjernet.
Hvis du har solgt en ejendom i 1999 eller 2000, og du ikke har pristalsreguleret købesummen, kan du opnå genoptagelse, hvis du anmoder herom senest den 9. december 2004.
For indkomstårene 2001 og senere indkomstår, skal anmodning om genoptagelse fremsættes senest 1. maj i det 4. indkomstår. Hvis du har solgt ejendomme i 2001, skal du således anmode om genoptagelse senest den 1. maj 2005.
Afsluttende kommentar
Alt i alt må regeringens initiativer hilses velkommen. For en sjælden gangs skyld er forenklinger ikke afløst af yderligere komplicerede regler. At der så endda er plads til at ophæve to hele love uden at erstatte dem med andre bestemmelser, og uden at det koster noget i tabt skatteprovenu, siger ikke så lidt om det omfang, som skattelovgivningen efterhånden har fået.
Vi ser frem til flere forenklingsinitiativer.
Kontakt SkatteInform
Få kvalificerede svar på dine skattespørgsmål.
Uanset om du har et mindre skattespørgsmål eller ønsker en vurdering af en større skattesag, står vores jurister og statsautoriserede revisorer til rådighed med kvalificeret rådgivning.
Ring til os på telefon 33 32 10 10
eller send en e-mail på info@skatteinform.dk
SkatteInform
Statsautoriserede revisorer
Vester Voldgade 9, 2. th.
1552 København V
Artikel nr. 2004-22. 18. oktober
Kilde: Lov nr. 458 af 9. juni 2004